Fire nye medarbejdere i Dansk Boligbyg a/s

Lasse Dam Rasmussen, 34 år, Horsens, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, der har hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense. Han er fra starten tilknyttet et projekt, der omfatter opførelse af boliger mellem Bjerrevej og Dagnæsallé i Horsens, fordelt på 3 etaper, hvor første etape er på 4 punkthuse i 4 etager, og med i alt 60 lejligheder.

Han har tidligere bl.a. arbejdet 5 år som projektleder hos murer- og betonfirmaet Erling Jørgensen A/S, der ligger i Hornsyld.

Lasse Dam Rasmussen er uddannet som bygningsstruktør fra Aarhus tekniske skole i 2008, kloakmester fra Learnmark i Horsens i 2012 og bygningskonstruktør fra VIA University College i Horsens i 2012. Desuden er han i 2011 uddannet som sikkerhedskoordinator.

---

Flemming Juul, 55 år, Tved, Svendborg, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, der har hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Odense, Hobro og Roskilde. Han er fra starten tilknyttet et projekt, der omfatter udbygning af Otterup Hallen bl.a. med en ny multihal med springhal, nyt fitnesscenter/spinnings rum, træningssal, behandlerrum, nye toiletter, kontorer og ny sportscafé.

Han har i 13 år været selvstændig med tømrerfirmaet Tømrergården Svendborg, et familiefirma, grundlagt af hans bedstefar. Undervejs har han bl.a. været projektleder på byggeri af 100 andelsboliger i Sønderborg. Og som en lille kuriositet arbejdede han efter uddannelsen som tømrer halvandet år som professionel jockey i Charlottenlund – heste og travsport har altid været en del af familiens dagligdag.

Flemming Juul blev uddannet som tømrer i 1980, og har som selvstændig opbygget stor erfaring indenfor ledelse, ligesom han har bestået en række kurser og efteruddannelser med relation til byggebranchen. Han er gift med Ann-Britt Juul, der er afdelingssygeplejerske på Svendborg Sygehus.

---

Nicholai Vigandt Clemensen, 30 år, Odense, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Odense-afdelingen, hvor han tilknyttes et projekt i Odense med opførelse af 160 boliger for Humlebo Gruppen. Han er uddannet tømrer, og bygningskonstruktør fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. Før ansættelsen i Dansk Boligbyg a/s har han bl.a. arbejdet som selvstændig tømrer på Sjælland.

---

Niels Fernstrøm, 31 år, Birkerød, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Roskilde-afdelingen, hvor han tilknyttes et projekt i Solrød med opførelse af 71 boliger for Domea. Han er uddannet diplomingeniør fra DTU i Lyngby i 2013, og tidligere uddannet som salgsassistent. Niels Fernstrøm er bestyrelsesformand for ejerforeningen Lyngbo i Birkerød, hvor der i øjeblikket bygges altaner på 125 af de i alt 180 lejligheder.

 

Billedtekst:

Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor i Horsens (foto) og afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg fejrer 10 år i Odense

Entreprenør-koncernen Dansk Boligbyg a/s kan nu fejre 2 x 10 års jubilæum i Odense. Afdelingsleder og vicedirektør i Dansk Boligbyg a/s,...

Økonomidirektør i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s har pr. 1. august 2020 ansat Keld Ernstsen i en nyoprettet stilling som økonomidirektør og medlem af ledergruppen....

Dansk Boligbyg har positive forventninger til fremtiden

Dansk Boligbyg a/s:Har positive forventninger tilfremtiden på presset markedDansk Boligbyg a/s omsatte i seneste regnskabsår for 1,4 mia....

Dansk Boligbyg ansætter Digitaliserings-ansvarlig

Bjarke Apollo-Andreasen, 31 år, Horsens, tiltræder den 1. maj 2020 i en nyoprettet stilling som digitaliserings-ansvarlig i Dansk Boligbyg...

Dansk Boligbyg a/s styrker ledelsen

Lilli-Anne Mastellone, 48 år, tiltræder den 1. april 2020 i en nyoprettet stilling som Executive Assistant for administrerende direktør...

DANSK BOLIGBYG UDSÆTTER RECEPTION I ROSKILDE

Dansk Boligbyg, Roskilde:RECEPTIONEN ER UDSAT !Set i lyset af regeringens anbefalinger, UDSÆTTER Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, sin...