Første spadestik til 47 seniorboliger på Kirkegrunden i Ishøj

Dansk Boligbyg a/s har påbegyndt opførelsen af 47 seniorboliger for Bolligselskabet Ishøj, afd. 2704 v/Domea, med det første spadestik, der blev taget mandag den 23. november. Projektet på Ishøj Boulevard 1 omfatter tre boligblokke, som bliver naboer til Ishøj Centret og Vejleå Kirke, der er kendt over hele verden for sine 6 store glasmosaikker/maleri, udført af Peter Brandes. Beliggenheden er helt i top, centralt i Ishøj.

De 47 seniorboliger er opdelt i 31 stk. 3-rums boliger på 85-90 kvm. og 16 stk. 2-rums boliger på 67-70 kvm. Alle tre boligblokke bygges oven på den eksisterende parkeringskælder. I midten af blokkene kommer der en fællesgård med udsyn til kirken. Gårdens elegante udformning kommer til at indeholde fordampningsbede, opholdsområder og diverse beplantninger.

Boligerne opføres i hvid STO puds med grønne tage. De to boligblokke mod kirken trapper ned mod kirken i 3, 2 og 1 plan. De tre boligblokke kobles sammen med svalegange på ydersiden af blokkene. Den ene boligblok i enden får to elevatorer og to trappekerner fra 2. sal ned til parkeringskælderen. Alle boliger får altaner eller terrasser, der vender ind mod gården. De kommende beboere kan benytte et fælleshus, der opføres for enden af en af bolig-blokkene.

Arkitekt på projektet er Virumgaard Arkitekter, og ingeniør er Oluf Jørgensen. Det samlede projekt skal afleveres til bygherren i februar 2017.

 

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev...

Dansk Boligbyg opfører 133 DGNB-Guld boliger i PH-Park i Hørsholm

Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og...

Dansk Boligbyg søger afdelingsleder til Horsens

Dansk Boligbyg a/s søger afdelingsleder til at varetage den overordnede drifts- og personaleledelse af afdeling ”Horsens 3” med...

Bygger Danmarks første DGNB Platin boligbyggeri

Danmarks første DGNB Platincertificerede byggeri i AarhusDansk Boligbyg a/s skal nu for Boligkontoret Århus opføre 115 boliger som Danmarks...

Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og...

CORONA-ANSVARLIGHED: Dansk Boligbyg sætter byggeri på pause

Dansk Boligbyg a/s har sat et stort byggeprojekt i Vendsyssel på pause, og det kommer først i gang igen den 4. december. Dansk...