Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og ombygning af Civicas afdeling ”Stjernegården” på Ejbygade i Odense.

”Stjernegården” er en markant almen boligafdeling i Odense med særlige bygningsmæssige strukturer og arkitektoniske detaljer med tråde tilbage til begyndelsen af 1950’erne. ”Stjernegården” er et utraditionelt stjerneformet byggeri med boligblokke i 3 etager.

Direktør i Civica, Jens Pilholm, siger: -Boligafdelingen med 109 boliger trænger til modernisering. Boligerne er utidssvarende, rummene er små, og der mangler dagslys indendørs. Nu er der så sat underskrifter på en spændende renovering, der har været længe undervejs.

-”Stjernegården” er et næsten ikonisk boligområde, der i sin tid blev bygget med alle moderne faciliteter i Odenses udkant. Mange har boet her, og boligafdelingen bliver med renoveringen ført up-to-date. Her vil mennesker skabe deres hjem, og sætte deres tydelige præg på fællesskabet og hele området, siger han.

Det samlede antal boliger reduceres fra 109 til 95, men Civica er opmærksom på, at der også fremadrettet er boliger til alle i ”Stjernegården”. F.eks. renoveres 28 boliger kun let, og huslejen kan holdes nogenlunde det nuværende niveau.

I 36 boliger renoveres der med fokus på tilgængelighed, og med adgang til elevator. Og med henblik på at skabe større rum bliver et antal boliger lagt sammen. Desuden installeres der ny el, moderne køkkener og badeværelser samt ventilation af hensyn til indeklimaet.

Projektet omfatter totalrenovering af afdelingen. Det betyder, at bebyggelsen renoveres både indvendigt og udvendigt. Der udføres 4 former for renovering af boligerne: Sammenlægning, tilgængelighed, meget renovering og let renovering.

Beboerne ventes at kunne flytte ind i den nyrenoverede boligafdeling fra august 2021, og renoveringen af ”Stjernegården” vil være helt færdig i april 2022.

Billedtekst:
Jens Pilholm (tv.), direktør i Civica, underskriver kontrakten sammen med afdelingsleder, vicedirektør Per Andersen, Dansk Boligbyg a/s.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Rejsegilde på Brunder Tårnhuse, Banegårdspladsen i Brønderslev

Bygherre er Boligselskabet Domea Aabybro, Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør, arkitekt er Kjaer & Richter og rådgivende ingeniør er...

Rejsegilde på 144 leje-boliger i Viborg Baneby

Torsdag den 24. september var der rejsegilde på 144 udlejningsboliger i Viborg Baneby for Ejegod Ejendomme v/Jens Jakobsen, Viborg....

Rejsegilde på fremtidens seniorboliger - Himmelev Gl. Præstegård

I Himmelev Gl. Præstegård ved Roskilde har der været rejsegilde på 12 seniorboliger, som Dansk Boligbyg opfører i totalentreprise efter et...

Ringsted Dampmølle - 69 almene boliger

Dansk Boligbyg skal i totalentreprise for Boligselskabet Alliken v/Domea opføre 69 almene boliger på Dampmølle-grunden i Ringsted. En del...

Rejsegilde på ungdomsboliger i tidligere Bank Nordic-bygning

På Amagerbrogade i hjertet af København renoverer Dansk Boligbyg i hovedentreprise en historisk bygning. Projektet omfatter 81...

Rejsegilde på 72 lejeboliger for Pædagogernes Pension i Horsens

Torsdag den 13. august var der i Horsens rejsegilde på 72 nye lejeboliger i enkeltstående punkthuse for Pædagogernes Pensionskasse, PBU -...