Ny afdelingsleder

Tekst:

Jeppe Nielsen, 51 år, er udnævnt til afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Roskilde. På billedet byder direktør Niels Blom fra søsterselskabet BASE Erhverv Øst as (th.) Jeppe Nielsen (tv.) velkommen til Roskilde.

Jeppe Nielsen er uddannet bygningskonstruktør, og har siden 2002 været ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens. Her har han haft ansvaret for opførelse af næsten 350 boliger og ombygning af tre plejehjem i total- eller hovedentreprise, herunder ”Lindehøj Centret” for Horsens Kommune og Andelsboligforeningen Beringsgaard. Senest har han afleveret 75 lavenergiboliger i Hasselager ved Århus til Brabrand Boligforening.

Efter uddannelsen som bygningskonstruktør i 1986 og frem til ansættelsen hos Dansk Boligbyg a/s i 2002, har Jeppe Nielsen arbejdet som projekterings- og planlægningsleder i arkitektfirmaer både på Færøerne og i Danmark, ligesom han har været ansvarlig for erhvervsbyggerier og idrætshaller.

Jeppe Nielsen er medejer af Dansk Boligbyg a/s via Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS. Dansk Boligbyg a/s blev etableret i 1998, og har siden starten gennemgået en kraftig udvikling. Virksomheden er landsdækkende efter etablering af afdelingskontorer i Roskilde og Hobro i 2003, og i Odense i 2010, og Dansk Boligbyg a/s er fire gange kåret som Gazelle-virksomhed.

Jeppe Nielsen får ansvaret for en afdeling, der siden starten har opført over 500 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og dobbelthuse – og en ny 4-sporet skole, samt om- og tilbygninger af plejecentre på Sjælland.

Dansk Boligbyg a/s i Roskilde deler kontor med søstervirksomheden BASE Erhverv Øst as, og på det fælles kontor råder de 2 virksomheder over en stab af veluddannede medarbejdere med betydelig indsigt, viden og erfaring inden for alle facetter af byggeri. Medarbejderne arbejder tæt sammen på tværs af selskaberne ud fra et fælles mål om at optimere alle opgaveløsninger både teknisk og økonomisk. BASE Erhverv Øst har senest udført projekter for Kriminalforsorgen og Post Danmark.

Jeppe Nielsen bosætter sig i Roskilde-området, hvor han samtidig kommer tættere på sin familie. I år har han cyklet strækningen Horsens-Paris på et lokalt cykelhold – og derefter gennemført Berlin Marathon.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Arkitekturpriser til 3 projekter med Dansk Boligbyg som totalentreprenør

To projekter med Luplau & Poulsen, Århus som arkitekter – ”Havnehusene” i Århus og ”Vonsildhave Kvarteret...

47 seniorboliger på Kirkegrunden i Ishøj

På Kirkegrunden i Ishøj opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde afd. i totalentreprise 47 seniorboliger og et fælleshus oven på en...

205 badeværelser leveret ned gennem taget

205 badeværelser fra Italienløftet på plads med kranvogn 205 almene boliger i Løget By ved Vejle har fået nye komplette badeværelser,...

Nyt flot årsresultat i Dansk Boligbyg

Nyt flot årsresultathos Dansk Boligbyg Den landsdækkende entreprenør-virksomhed med hovedkontor i Horsens, og afdelinger i Hobro, Odense og...

Dansk Boligbyg a/s har stor succes med stort renoveringsprojekt i Vejle

150 medarbejdere fra 25 firmaerspiller sammen som kun ét teamÅben kommunikation uden skjult dagsorden er kodeord i arbejdet med at renovere...

Nye seniorboliger i hjertet af Middelfart

Dansk Boligbyg i Odenseopfører 18 seniorboligerpå Seniorbo i MiddelfartFørste spadestik er nu taget til byggeriet af 18 attraktive...