Nye seniorboliger i hjertet af Middelfart

Dansk Boligbyg i Odense
opfører 18 seniorboliger
på Seniorbo i Middelfart

Første spadestik er nu taget til byggeriet af 18 attraktive seniorboliger på Seniorbo Teglværket i hjertet af Middelfart. Bygherren er CIVICA, Fyns største boligselskab, med Dansk Boligbyg, Odense som hovedentreprenør. Boligerne skal afleveres til bygherren om et års tid.

De 18 nye seniorboliger bliver på mellem 73 og 115 kvm., og fordeles på 3 blokke med henholdsvis 3, 6 og 9 boliger. Seniorboligerne opføres som henholdsvis 2-etagers og 3-etagers boliger, og der bliver et stort fællesrum i kælderen, der skal medvirke til at skabe et godt senior-fællesskab. Her bliver der værelse til overnattende gæster, køkken, bad og festlokale med plads til 20 personer. Tanken er, at det skal være et samlingssted for beboerne.

De 3 boligblokke opføres som gavlhuse, og der bliver elevator til 15 af boligerne. Facaderne bliver med 60 % mursten og 40 % let beklædning. CIVICA har allerede en lang venteliste af interesserede lejere. Undervejs i processen siden boligselskabet købte ejendommen af kommunen, har der været dialog med en brugergruppe, der har været med til at designe rammerne for byggeriet på grunden, der tidligere husede en kommunal børneinstitution og vuggestue, ”Børnegården”.

Borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune, og formanden for CIVICA, Flemming Jensen, satte byggeriet i gang ved at tage første spadestik. Med en placering midt i centrum af Middelfart ligger CIVICA’s nye bebyggelse markant og attraktivt. Husene danner deres egen lille haveby, og har på den gamle teglværksgrund åbne, fælles grønne arealer, som en oase i en bymæssig ramme.

Fakta om projektet:
Bygherre:                            CIVICA, afd. 130 – Seniorbo Teglværket, Odense C
Hovedentreprenør:           Dansk Boligbyg a/s, Odense C
Projektet:                           18 stk. ældreboliger med et samlet boligareal på 1.600 kvm.
Totalrådgiver:                    Archidea Arkitekter A/S, Odense C

Billedtekster:
Visualisering af det færdige projekt, der afleveres til bygherren CIVICA om et års tid. (Visualisering: Archidea arkitekter a/s, Odense).

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev...

Dansk Boligbyg opfører 133 DGNB-Guld boliger i PH-Park i Hørsholm

Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og...

Dansk Boligbyg søger afdelingsleder til Horsens

Dansk Boligbyg a/s søger afdelingsleder til at varetage den overordnede drifts- og personaleledelse af afdeling ”Horsens 3” med...

Bygger Danmarks første DGNB Platin boligbyggeri

Danmarks første DGNB Platincertificerede byggeri i AarhusDansk Boligbyg a/s skal nu for Boligkontoret Århus opføre 115 boliger som Danmarks...

Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og...

CORONA-ANSVARLIGHED: Dansk Boligbyg sætter byggeri på pause

Dansk Boligbyg a/s har sat et stort byggeprojekt i Vendsyssel på pause, og det kommer først i gang igen den 4. december. Dansk...