Rejsegilde på ungdomsboliger i tidligere Bank Nordic-bygning

På Amagerbrogade i hjertet af København renoverer Dansk Boligbyg i hovedentreprise en historisk bygning. Projektet omfatter 81 ungdomsboliger, fordelt på 1- og 2. værelses boliger med henholdsvis 46 ét-vær. og 35 to-vær. boliger.

På rejsegildet sagde Thomas Engstrøm, repræsentant for bygherren, Danica Pension, bl.a.: - Bygningen er på en måde historisk, idet den engang var hovedsæde for Amagerbanken. I lokalerne blev der truffet drastiske beslutninger, som desværre endte med Amagerbankens konkurs. Og det var i virkeligheden grundlaget for at vi står her i dag. Danica Pension måtte så finde ud af, hvad vi skulle gøre med bygningen, hvor facaden ud mod Amagerbrogade er bevaringsværdig.

-Vi fandt ud af, at det ville være en god idé at lave ungdomsboliger, og for 4 år siden indledte vi dialog med kommunen. Det giver god mening at man kan bruge eksisterende bygninger til noget andet end det, det de var tænkt til fra starten. I februar 2018 blev lokalplanen vedtaget efter lang tid, og vi kunne gå i gang med selve byggesagen.

-Da vi havde indsendt byggeandragendet, var vi imidlertid så uheldige, at der skete en brand et andet sted i Københavns kommune i en boligejendom. Derfor ændrede brandmyndighederne på deres krav til hvordan brandløsninger i boligbyggeri skal laves. Så vi måtte desværre tegne det hele om, og vi mistede 6 måneder på grund af det. Naturligvis respekterede vi det, når brandmyndighedernes meddelte, at tidligere brugbare brandløsninger ikke fungerede i nutidens Danmark. Så vi rettede ind efter det, og overholder naturligvis de nye brandkrav, der blev vedtaget på det tidspunkt, sagde Thomas Engstrøm, Danica Pension.

-Vi er sikre på, at ungdomsboligerne er attraktive for mange unge studerende, der har brug for at bo inde i København. Vi glæder os til at kunne påbegynde udlejningen, og vi tror på, at mange står klar til at indgå en lejekontrakt med os.

-Det har været en kompliceret sag, fordi det er en eksisterende bygning. Og vi havde ekstra udfordringer fordi Amagerbanken ikke havde dokumenteret hvad de havde lavet, så vi havde faktisk ingen tegninger over hvor alle installationer mv. var. Så vi måtte starte forfra, og gætte og åbne op – og I håndværkere har sikkert også oplevet, at når der var tegnet et eller andet i projektet, og vi så åbnede op, så var der et eller andet, som vi ikke vidste var der, hvorfor vi var nødsaget til at lave nogle nye løsninger. Og det har præget processen lidt. Det er selvfølgelig beklageligt, men det er altså omstændighederne ved dette projekt.

-Vi har haft et godt samarbejde med Dansk Boligbyg, specielt når det gælder boligprojekter. Derfor valgte vi at lave en aftale med Dansk Boligbyg som hovedentreprenør. Mange tak til rådgiverne og Dansk Boligbyg for alt det, I har leveret indtil nu. Men det vigtigste er jer håndværkere, for hvis I ikke kunne finde ud af at udføre det, der er tegnet og tænkt, så kunne vi ikke komme så langt, som vi er kommet. Det er altid vigtigt at forstå det, og at I kan udføre det i en rigtig god kvalitet. Vi ser frem til, at den kvalitet, I har leveret indtil nu, også holder hele vejen i mål, sagde Thomas Engstrøm, repræsentant for bygherren, Danica Pension.

Rådgiverne på projektet er Rubow Arkitekter og MOE Rådgivende Ingeniører.

Projektet består af nye facader, forstærkning af bygningen, 3 tagterrasser, P-kældre og depotrum – samt naturligvis ikke mindst 81 ungdomsboliger. Den historiske bygning fremstår med et arkitektonisk, nordisk look. Projektet afleveres til Danica Pension til marts 2021.

Billedtekst:

Thomas Engstrøm, repræsentant for bygherren, Danica Pension.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny afdelingsleder

Jeppe Nielsen, 51 år, er udnævnt til afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Roskilde. På billedet byder direktør Niels Blom fra ...