Udnævnelse i Dansk Boligbyg a/s

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, er udnævnt til ny projektchef i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han siden 2007 har arbejdet som projektleder med ansvar for gennemførelse af projekter i hoved- og totalentrepriser.

Henrik Brodersen har haft ansvaret for opførelsen af adskillige ejerboliger, almene boliger og plejeboliger, og senest for renoveringen af 540 almene boliger for Boligforeningen AAB i Løget By ved Vejle.

I øjeblikket er Henrik Brodersen ansvarlig for opførelsen af 272 ungdomsboliger på Katrinebjerg i Aarhus. Boligerne indrettes i tre højhuse: To på hver 14 etager og ét på seks etager, med et samlet etageareal på 11.000 m2.

Henrik Brodersen er uddannet tømrer i 1999, og bygningskonstruktør fra BTH i Horsens i 2006.

Dansk Boligbyg a/s er landsdækkende hoved- og totalentreprenør, etableret i 1998 og med hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny afdelingsleder

Jeppe Nielsen, 51 år, er udnævnt til afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Roskilde. På billedet byder direktør Niels Blom fra ...