Utraditionelt spadestik til 272 ungdomsboliger i Århus

Utraditionelt første spadestik
til 272 ungdomsboliger i Århus

Det første spadestik til et projekt i hovedentreprise for Byggeselskab Olav de Linde i Århus med opførelse af 272 ungdomsboliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, var utraditionelt. Bygherren havde fået sit smedeværksted til at fremstille miniudgaver af projektets tre bygninger - to 14-etagers og ét 6-etagers punkthuse. Symbolsk blev de små bygninger gravet ned som en del af "første spadestik", så de - ligesom kartofler - nu kan vokse op og blive store, flotte bygninger.

Der var taler af både bygherren, Olav de Linde, af en repræsentant for områdets beboere, af rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, og af borgmester Jacob Bundsgaard Johansen, hvorefter de alle, sammen med afdelingsleder Heidi Lund Sørensen, Dansk Boligbyg, foretog den symbolske handling at grave mini-udgaverne af de tre kommende punkthuse ned som det første spadestik. De 272 ungdomsboliger afleveres til Byggeselskab Olav de Linde i sommeren 2018 - altså om to år.

Om byggeprojektet i øvrigt: Facade-elementerne er med teglskaller, og materiale-valget ligger kvalitetsmæssigt over det, man normalt ville benytte til ungdomsboliger. Materialerne er valgt for at give et vist slægtskab til de eksisterende villaer nord for Katrinebjerg. I facaderne er der arbejdet med et varieret og levende udtryk med indbyrdes forskudte vinduespartier og altaner.

Tagene udføres som skrå tage med énsidig hældning, dels for at tilpasse sig de omkringliggende boliger, dels fordi de tekniske installationer kan skjules under den skrå tagflade.

Billedtekst:

Fra det utraditionelle første spadestik ses fra v. rådmand Kristian Würtz, bygherre Olav de Linde, borgmester Jacob Bundsgaard Johansen, afdelingsleder Heidi Lund Sørensen og en repræsentant for områdets beboere. Sammen gravede de tre mini-udgaver af de tre kommende punkthuse ned, så de symbolsk kan vokse op af jorden og blive til 272 nye, flotte ungdomsboliger.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny projektleder

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/sLasse Hartvigsen, 33 år, er den 1. december 2014 ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s. Her skal...

Dansk Boligbyg skal udvide og ombygge Tietgen Handelsgymnasium i Odense

Tietgen Handelsgymnasium skal udvides og ombygges for 43 mill.Akut behov for flere klasselokaler betyder nu, at Tietgen Handelsgymnasium i...

Rejsegilde på plejecentret "Nyvangsparken" i Kalundborg

Der var rejsegilde på "Nyvangsparken" onsdag den 8. oktober 2014, et projekt, der omfatter nedrivning og pcb sanering af 33...

Dansk Boligbyg a/s påbegynder nye projekter for over 500 mill. kr.

Med få dages mellemrum går den Horsens-baserede entreprenørvirksomhed med afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde i gang med at opføre og...

3 nye projektledere i Dansk Boligbyg

3 nye projektlederei Dansk Boligbyg a/sEntreprenør-virksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense...

Rejsegilde på Havnehusene i Århus Ø.

Rejsegilde på Havnehusene i Århus nye bydel - Århus Ø. Fredag den 20. juni var der rejsegilde på "Havnehusene", 12.513 m2 boliger...