Første spadestik til Brødeskovhallen taget

Byggeriet af den nye idrætshal er gået i gang.
Jan Ulrich Brandt, bygherrerådgiver og projektleder i kommunen, bød velkommen, hvorefter han sammen med borgmester Dorte Meldgaard og distriktsskoleleder for Hanebjerg Skoles Brødeskov afdeling, Jon Jensen tog de første par spadestik.

Dansk Halbyggeri A/S har i samarbejde med GPP Arkitekter A/S og Dines Jørgensen & Co A/S vundet totalentreprise opgaven. Den 1.400 kvadratmeter store idrætshal til Hillerød kommune skal stå færdigt i sommeren 2016.

Baggrund / intentioner
Brødeskov Idrætsanlæg danner i dag de fysiske rammer om blandt andet Brødeskov Idrætsforenings (BIF) aktiviteter, som fortrinsvist omfatter fodbold.
Sammen med et par andre foreninger har BIF kæmpet længe for nogle indendørs idrætsfaciliteter, så opførelsen af den nye hal vil derfor opfylde et længe ventet ønske i lokalsamfundet.

Med den nye hal vil ikke kun Brødeskov Idrætsforening kunne tilbyde en lang række aktiviteter ud over fodbold, men også Hanebjerg skole, afd. Brødeskov, vil kunne drage mange fordele heraf. Undervisningen og læringsmiljøet vil få et kvalitetsmæssigt løft med de nye rammer og med et større fokus på bevægelse i hverdagen, bliver hallen en ny ’aktivitets-generator’.

Den ny hal åbner også store muligheder for lokalsamfundet og for de foreninger, der findes her.

Intentionerne har været, at skabe et indbydende sted, hvor mennesker i alle aldre får lyst til at opholde og udfolde sig. At hallen får et indbydende bygningsfysisk udtryk, der både er tilpasset omgivelserne og tilfører stedet en ny aktualitet. Sikre god lyd og lysforhold og behageligt indeklima. Fokus på bæredygtighed i bredeste forstand, herunder socialt, energiforbrug, byggekvalitet samt anlægs- og driftsøkonomi, samt skabe et naturligt samspil mellem hallen, det eksisterende klubhus og udearealerne.

http://sn.dk/Hilleroed/Foerste-spadestik...

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri vinder totalentreprise på 62 millioner

Som et led i Viborg Kommunes event strategi bygges nyt Sport & Event center. I alt var 5 entreprenører i spil til at forestå...

Postnords fravalg af reklameomdeling får FK Distribution til at bygge nyt

FK Distribution udvider med endnu en lagerhal i Tilst. Entreprenøren Dansk Halbyggeri  skaber plads til pakning og omdeling af...

Dansk Halbyggeri opfører Amager Bakkes skicenter

Byggeriet af Amager Bakkes skicenter er gået i gang. Dansk Halbyggeri har hovedentreprisen og samarbejder med BIG om at aflevere en bygning...

Vækststrategi giver pote for Dansk Halbyggeri

Dansk Halbyggeri er indstillet til EY Entrepreneur Of The Year 2017. Det kan tilskrives en ambitiøse vækststrategi, som har gjort Dansk...

Vælg din entreprenør med omhu

Hvis man skal bygge gode hestestalde, skal man have indsigt i livet med heste. Mange entreprenører slår sig op som specialister på området...

Bygge-evalueringer flytter kunder

Troværdigheden er den vigtigste faktor, når bygherrer skal vælge entreprenør. Det har givet byggeevalueringer en øget betydning, siger...