Med den rette solafskærmning kan en bygnings energiforbrug reduceres med op til 30 procent samtidig med at indeklimaet forbedres.
Glasfacader passer godt ind i den dominerende trend i dansk arkitektur kendetegnet ved enkle og rene linjer. Men de enorme glasfacader medfører, at bygningerne modtager mere varmestråling fra solen, end der er brug for. Det kan føre til overophedning, som skaber store energimæssige omkostninger til elektrisk køleanlæg og ventilation.
Udvendig solafskærmning reducerer energiforbruget
Den rette solafskærmning kan reducere en bygnings energiforbrug med op til 30 procent samtidig med, at det termiske indeklima forbedres. Jo større andel af facaden glasset udgør, jo stærkere er kravet om en solafskærmning, der kan reducere solindfaldet. Den mest effektive form for solafskærmning er udvendig solafskærmning, fordi den reflekterer solens stråler bort og blokerer for varmen inden, den trænger ind i bygningen. Som regel skal man regne med, at hvis glasset udgør over 30-35 procent af facaden (målt indvendigt), bør man forsyne vinduerne med en udvendig solafskærmning ifølge den nyeste SBI-anvisning.
Glassets forbedrede isoleringsmæssige egenskaber skærper kravene
I 1980’erne måtte vinduer kun udgøre 20% af etagearealet som en konsekvens af de store varmetab, de forårsagede. Men gennem en årrække er glas' isoleringsmæssige egenskaber forbedret i sådan en grad, at det ikke længere forårsager kraftige varmetab. Således har udviklingen af glas- og vinduesteknologi i dag gjort det muligt at udføre facader med 90-100 procent glas. I takt med denne udvikling er kravet om solafskærmning skærpet betragteligt.
Se alle vores udvendige solafskærmningsprodukter
Kilder: Solafskærmning SBI-anvisning 264 og seniorforsker Kjeld Johnsen, AAU.