Ny akustikplade sikrer endnu bedre lydkomfort

Med den nye akustiske plade Gyptone Acoustic Sealed kan akustikken yderligere forbedres i rum med perforerede akustiklofter.

Nu kan lydmiljøet i rum med perforerede akustikplader fra Gyptone hurtigt og enkelt forbedres yderligere. Det nye akustikprodukt Gyptone Acoustic Sealed er en plade, som placeres oven på de eksisterende perforerede lofter. Resultatet er en mærkbar styrkelse af det akustiske rummiljø, altså en bedre oplevet akustik.

Den ekstra gevinst opnås især i rum, hvor mange mennesker opholder sig – for eksempel butikker, skoler, daginstitutioner og kontorer. Et af de steder, hvor man allerede har glæde af den nye Gyptone Acoustic Sealed, er Hi-Fi Klubbens forretning i Roskilde.

Der kom ro på i butikken

”Når vi tidligere ekspederede flere kunder i salgsafdelingen i butikken, så steg lydniveauet og støjen. Det var nærmest som i et ekkokammer. Man skulle tale højere og højere. Nogle gange måtte vi tage kunden med hen et andet sted i butikken, så vi kunne forstå, hvad der blev sagt,” fortæller butikschef Peder Andersen.

Han kontaktede Gyptone, der foreslog de netop ankomne Acoustic Sealed-plader. Det løste problemet med støj i butikslokalet.

”Allerede mens håndværkerne lagde Acoustic Sealed oven på det eksisterende akustikloft, kunne jeg høre, at vi gradvist fik mere og mere ro på akustikken. Nu er hverdagen blevet nemmere. Vi kan høre, hvad folk siger. Vi skal ikke længere råbe,” forklarer Peder Andersen.

Acoustic Sealed har en meget høj lydabsorption. Det er et akustisk Klasse A-produkt og selvfølgelig klassificeret som ikke-brandbart.

En hurtig og nem løsning

Acoustic Sealed er også en ukompliceret løsning. Den mineraluldsbaserede loftsplade er forseglet på alle sider, så fibre ikke spredes under montage, hvilket gavner montørens arbejdsmiljø.

Pladens størrelse (593 x 593 mm) passer perfekt til Gyptone Tiles og BIG Boards med TI5 og T24 skinnesystem – både ved demonterbare og fastmonterede lofter. Acoustic Sealed-pladerne lægges blot oven på akustikloftet helt uden at skulle tildannes. Lettere og hurtigere kan man ikke optimere lydmiljøet. Skulle det blive nødvendigt, for eksempel ved friseløsninger, kan Acoustic Sealed nemt skæres til og efterfølgende forsegles.

Yderligere oplysninger:

Support & Project Engineer Jesper Friis Jensen, tlf. +45 61 20 67 38 eller jesper.friis@saint-gobain.com.  
 

Denne artikel er publiceret af Saint-Gobain Danmark A/S i kategorien

Flere artikler fra Saint-Gobain Danmark A/S

Tjekliste til bæredygtigt byggeri

For at opnå bæredygtighed skal en række væsentlige aspekter – ud over energi – indgå i beregningen. F.eks. økonomi, bygningens...

Sådan løses problemet med dårlig akustik i boligen

God lydkomfort er enormt vigtigt i privat byggeri. Eksperter påpeger, at konstant påvirkning af støj kan være årsag til hovedpine, stress...

Lækkert design fixer akustikken

Husk at tænke lydkomfort ind i din bolig!God lydkomfort er enormt vigtigt i privat byggeri. Eksperter påpeger, at konstant påvirkning af...

De skjulte omkostninger ved fibergips

Der er mange omkostninger forbundet med et byggeri, men vi taler oftest kun om dem vi kan se. Men hvad med de skjulte omkostninger. Kunne...

Hvad har Rigshospitalet, Odense Musikhus og Pandora til fælles?

De har alle valgt en optimeret løsning, og inkluderet den nye Habito™ gipsplade i projektet. Habito er nemlig et rigtig godt...

Kom hurtigere om hjørnerne – uanset vinkel

Nu er det muligt at få flotte udadgående og indadgående hjørner på gipsvæggen uanset vinkel. AquaBead Flex PRO er den seneste generation af...