ODEON vinder Grand Prix pris i Lissabon

Det 11. Saint-Gobain Gypsum International Trophy Awards blev for nylig afholdt i Lissabon, hvor 87 projekter fra 37 lande konkurrerede om priser inden for 6 kategorier samt en Grand Prix pris. Her blev Danmark den store vinder, og kunne gå derfra med Grand Prix prisen for projektet ODEON, Odenses nye musik-, teater og konferencehus.

Omkring 450 arkitekter, entreprenører, journalister og Saint-Gobain ansatte fra hele verden deltog i prisuddelingen der fandt sted den 23. marts.

Prisuddelingen afholdes hvert andet år, og blev første gang afholdt i Paris i 1998. Her deltog 20 projekter fra 15 lande om priser inden for 2 kategorier: Plaster og Plasterboard. Siden da har uddelingen udviklet sig eksponentielt og i dag uddeles der priser inden for 6 kategorier:

  • Plasterboard
  • Plaster
  • Innovation & Sustainability
  • Residential
  • Non-residential
  • Ceilings

Trophy er en mulighed for at anerkende det fremragende samarbejde der eksisterer mellem Saint-Gobain og dets kunder, og en særlig mulighed for at hylde projekter, hvor særligt entreprenørerne har udvist exceptionelt håndværksmæssig ekspertise og tekniske færdigheder. Der lægges vægt på en høj kvalitet af håndværk, kombineret med fremadrettet tænkning, inkorporering af specifikke præstationskriterier og et godt samarbejde mellem de involverede partner, der er med til at gøre byggeriet til virkelighed.

Derfor blev ODEON Grand Prix vinder

Grand Prix trofæet udleveres til det projekt og den entreprenør, der repræsenterer den samlede konkurrencevinder. Odenses nye musik-, teater og konferencehus vandt hovedprisen, da det var et fremragende eksempel på brugen af højtydende gipssystemer kombineret med godt håndværk.

ODEON står nu klart, som et velfungerende kulturelt powerhouse midt i Odense. Et powerhouse der samler Syddansk Musikkonservatorium, Skuespiluddannelsen Odense, Odense Teater samt café og ungdomsboliger under et tag. Men vejen til det færdige byggeri krævede ekspertise og et godt samarbejde omkring viden og ideer i de kritiske faser af bygeriet. For ODEON er et anderledes byggeri med skæve vinkler og forskellige typer rum, og derfor var der også et behov for at tænke nyt. Nok kunne man benytte standard løsninger, men ofte skulle de anvendes på nye og anderledes måder.

En af de største udfordringer i byggeriet var de strikse akustiske krav, der blev stillet til bygherren. Der skulle lydisoleres effektivt mellem de forskellige musiksale og byggeriets øvrige rum. Samtidig skulle akustikken fungere optimalt med lav efterklangstid og høj taleforståelse.

Ydereligere oplysninger

Teknisk Konsulent Per Leerberg, tlf. +45 61 62 73 79, per.leerberg@gyproc.com
Salgsingeniør / Teknisk Rådgiver Henning Lyng, tlf. +45 40 15 78 10, henning.lyng@gyproc.com

 

Se mere om Saint-Gobain Gypsum International Trophy

 

Byggefakta:

Areal:  32.000 m2
Byggeperiode:  Juni 2014 – Maj 2017
Arkitekt:  C.F. Møller Architects
Bygherre: KPC Herning A/S
Underentreprenør: S. Guldfeldt Nielsen A/S
Underentreprenør: Raunstrup A/S

Denne artikel er publiceret af Saint-Gobain Danmark A/S i kategorien

Flere artikler fra Saint-Gobain Danmark A/S

Tjekliste til bæredygtigt byggeri

For at opnå bæredygtighed skal en række væsentlige aspekter – ud over energi – indgå i beregningen. F.eks. økonomi, bygningens...

Sådan løses problemet med dårlig akustik i boligen

God lydkomfort er enormt vigtigt i privat byggeri. Eksperter påpeger, at konstant påvirkning af støj kan være årsag til hovedpine, stress...

Lækkert design fixer akustikken

Husk at tænke lydkomfort ind i din bolig!God lydkomfort er enormt vigtigt i privat byggeri. Eksperter påpeger, at konstant påvirkning af...

De skjulte omkostninger ved fibergips

Der er mange omkostninger forbundet med et byggeri, men vi taler oftest kun om dem vi kan se. Men hvad med de skjulte omkostninger. Kunne...

Hvad har Rigshospitalet, Odense Musikhus og Pandora til fælles?

De har alle valgt en optimeret løsning, og inkluderet den nye Habito™ gipsplade i projektet. Habito er nemlig et rigtig godt...

Kom hurtigere om hjørnerne – uanset vinkel

Nu er det muligt at få flotte udadgående og indadgående hjørner på gipsvæggen uanset vinkel. AquaBead Flex PRO er den seneste generation af...