FOSS Innovation Center II - solafskærmning indtænkt fra start

Det nye FOSS Innovation Center står i dag, som en næsten identisk tvilling, side om side med det første hovedsæde, der så dagens lys for syv år siden - begge bygninger med solafskærmning fra Jyllands Markisefabrik. 

Jyllands Markisefabrik leverede i 2017 solafskærmningen til FOSS’ domicil i Hillerød, og virksomheden fik ligeledes opgaven i forbindelse med den nye 10.000 m2 store tilbygning, FOSS II.

Da FOSS Innocation Center I, så dagens lys for syv år siden, var den udvendige solafskærmning ikke fra start indtænkt i byggeriet. 

​​"FOSS I havde i første omgang kun valgt indvendige rullegardiner, og det viste sig hurtigt, at denne løsning ikke var tilstrækkelig,” siger Peter Johansen, salgs- og projektleder ved Jyllands Markisefabrik A/S.

"Efter en nærmere gennemgang af byggeriet forslog vi derfor, at kombinere den indvendige solafskærmning med vores vindstabile JM-ZipScreens, der reducerer ca. 80% af solens varme".

FOSS valgte den anbefalede løsning, og 222 vindstabile JM-Zip-Screens blev monteret tilbage i oktober 2017. 

 

Solafskærmning indtænkt fra start

Belært af tidligere erfaringer, valgte man i forbindelse med opførslen af FOSS Inovation Center II, at tage højde for solafskærmningen helt fra start.

”Ved at kombinere indvendig og udvendig solafskærmning, får man uden tvivl den mest optimale løsning. Både i forhold til at skabe et godt og sundt indeklima for de mange medarbejdere, men også i forhold til at spare på nedkølingen af lokalerne,” siger Peter Johansen.

I foråret 2019 monterede Jyllands Markisefabrik således 189 vindstabile JM-ZipScreens NL kombineret med 216 indvendige rullegardiner på den nye 10.000 m2 store tilbygning, FOSS II.

 

Integreret solafskærmning

For at gøre solafskærningen til en naturlig og integreret del af bygningen, har man valgt profilerne på de udvendige screens  i samme farve som bygningens vinduer. Herudover er der valgt en mørk screendug, der reducerer ca. 80% af solens varme samtidig med, at der er bevaret et godt udsyn.

​Udsynet bliver sikret på grund af dugens unikke perforering, og de ansatte kan således fortsat nyde de smukke omgivelser, selv når screenen er kørt ned. 

 

Fuldautomatisk sol og vindautomatik samt CTS-styring

Den udvendige solafskærmning bliver i begge bygninger styret automatisk efter solen og vinden. Det betyder bl.a., at medarbejderne, også i de varme sommermåneder, kan møde ind til tilpas tempererede lokaler. 

Man har samtidig valgt at overstyre solafskærmningen fra bygningens CTS. FOSS kan således indstille solafskærmningen til ikke at køre ned i de kolde efterårs- og vintermåneder, så man i stedet kan udnytte solens varmende effekt. I de måneder kommer den indvendige solafskærmning så i brug. 

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

Gratis “fitness” hos Jyllands Markisefabrik A/S

Der er fuld gang i værkstedet hos Jyllands Markisefabrik, hvor klejnsmed lærling Martin Tandrup Jensen, arbejder på en solafskærmning af...

Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.”...

Jyllands Markisefabrik får ny mobilvenlig hjemmeside

”Vi har bestræbt os på at lave en overskuelig og brugervenlig hjemmeside, der kan inspirere brugeren med smukke produktbilleder og...

Jyllands Markisefabrik A/S ansætter ny salgs- og projektleder med 18 års erfaring inden for solafskærmning

Jyllands Markisefabrik A/S har pr. 1. marts 2015 ansat Peter Johansen som ny salgs- og projektleder.Peter Johansen, 49 år, har gennem de...

Nyt bæredygtigt rådhus i Nordsjælland

Tirsdag den 11. november kunne Egedal Rådhus og Sundhedscenter for første gang slå dørene op for borgerne.Et bæredygtigt og energioptimeret...