Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.

”Jyllands Markisefabrik og jeg er jo stort set fra samme årgang”, siger Erik Svinth med et smil og henviser til det faktum, at han fyldte 70 år i maj og Jyllands Markisefabrik runder til næste år.

”Jeg må jo så bare erkende, at jeg kan mærke de 70 år på en lidt anden måde end Jyllands Markisefabrik, der jo fortsat må siges at være i absolut topform”.

Erik Svinth forlader dog ikke virksomheden helt, da han fortsætter som medarbejdende bestyrelsesformand.

Jyllands Markisefabrik blev i 1946 grundlagt af Svend Just Hansen, som en underafdeling af smedefirmaet Marius Hansen & Søn i Jægergårdsgade, Aarhus C.

I 1981 købte hans døtre og svigersønner, Hanne og Erik Svinth samt Karin og Erwin Bur Andersen, virksomheden og flyttede den til Lystrup.

Jyllands Markisefabrik har gennem tiden sat sit præg på mange kendte bygninger. Erik Svinth husker især den første store ordre, der var til Musikhuset i Aarhus.

”Vi fik til opgave at specialdesigne den udvendige solafskærmning, og sammen med arkitektfirmaet Kjær & Richter udviklede vi en god og holdbar løsning, hvor facaden samtidig fik det ønskede visuelle udtryk,” siger Erik Svinth med jysk beskedenhed.

Det blev først nødvendigt at forny solafskærmningen 32 år senere i 2013, hvor virksomheden igen fik opgaven – igen med Erik Svinth som projektleder.

3. generation tager over

Mette Svinth er på ingen måde ubekendt med sin nye rolle, da hun allerede har fungeret som direktør på linje med Erik Svinth siden 2012, hvor hun overtog Karin og Erwin Bur Andersens andel af virksomheden. Hendes ansættelse går ligeledes helt tilbage til 1997, hvor hun gennem tiden har haft ansvaret for mange forskellige opgaver fra tilbud over produktion til projektstyring.

”Jyllands Markisefabrik har jo altid været en del af mit liv, så jeg er både stolt og glad for, at jeg nu får lov til at føre virksomheden videre gennem de næste mange år”, siger Mette Svinth.

Generationsskiftet fejres med en reception på firmaets adresse, Møgelgaardsvej 7 i Lystrup, fredag den 19. juni fra kl. 14.00.

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

Jyllands Markisefabrik lancerer unik solafskærmning til hjørnevinduer

JM-E80A6S hjørne er specialdesignet til nutidens funkishuse med sammenlimede glashjørnerI moderne arkitektur er store glasfacader et...

FOSS Innovation Center II - solafskærmning indtænkt fra start

Det nye FOSS Innovation Center står i dag, som en næsten identisk tvilling, side om side med det første hovedsæde, der så dagens lys for...

Jyllands Markisefabrik leverer 96 ovenlysmarkiser til rådhussalen på Esbjerg Rådhus

Esbjerg Rådhus valgte tilbage i 2006 at overdække den åbne atriumgård med store glaspartier. Siden overdækningen blev en realitet, har...

Et bæredygtigt liv: brug solenergiens kraft og spar energi til varme, lys og køling

Intelligent solafskærmning giver besparelser på op til 50% på køling og op til 30% på opvarmning sammenlignet med vinduer uden...

Større kontorhus i Slagelse sætter fokus på indeklima

154 el-betjente ZipScreens fra Jyllands Markisefabrik skal fremadrettet forbedre indeklimaet for de mange ansatte, der hver dag arbejder i...

Udendørsdrømme

Eksklusive uderum der forlænger aftenen og de hyggelige stunder på terrassen – Jyllands Markisefabrik tilbyder, udover...