Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.

”Jyllands Markisefabrik og jeg er jo stort set fra samme årgang”, siger Erik Svinth med et smil og henviser til det faktum, at han fyldte 70 år i maj og Jyllands Markisefabrik runder til næste år.

”Jeg må jo så bare erkende, at jeg kan mærke de 70 år på en lidt anden måde end Jyllands Markisefabrik, der jo fortsat må siges at være i absolut topform”.

Erik Svinth forlader dog ikke virksomheden helt, da han fortsætter som medarbejdende bestyrelsesformand.

Jyllands Markisefabrik blev i 1946 grundlagt af Svend Just Hansen, som en underafdeling af smedefirmaet Marius Hansen & Søn i Jægergårdsgade, Aarhus C.

I 1981 købte hans døtre og svigersønner, Hanne og Erik Svinth samt Karin og Erwin Bur Andersen, virksomheden og flyttede den til Lystrup.

Jyllands Markisefabrik har gennem tiden sat sit præg på mange kendte bygninger. Erik Svinth husker især den første store ordre, der var til Musikhuset i Aarhus.

”Vi fik til opgave at specialdesigne den udvendige solafskærmning, og sammen med arkitektfirmaet Kjær & Richter udviklede vi en god og holdbar løsning, hvor facaden samtidig fik det ønskede visuelle udtryk,” siger Erik Svinth med jysk beskedenhed.

Det blev først nødvendigt at forny solafskærmningen 32 år senere i 2013, hvor virksomheden igen fik opgaven – igen med Erik Svinth som projektleder.

3. generation tager over

Mette Svinth er på ingen måde ubekendt med sin nye rolle, da hun allerede har fungeret som direktør på linje med Erik Svinth siden 2012, hvor hun overtog Karin og Erwin Bur Andersens andel af virksomheden. Hendes ansættelse går ligeledes helt tilbage til 1997, hvor hun gennem tiden har haft ansvaret for mange forskellige opgaver fra tilbud over produktion til projektstyring.

”Jyllands Markisefabrik har jo altid været en del af mit liv, så jeg er både stolt og glad for, at jeg nu får lov til at føre virksomheden videre gennem de næste mange år”, siger Mette Svinth.

Generationsskiftet fejres med en reception på firmaets adresse, Møgelgaardsvej 7 i Lystrup, fredag den 19. juni fra kl. 14.00.

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

Ny elegant læskærm i hærdet glas med justerbar højde

Der er godt nyt til caféer og restauranter, der gerne vil tilbyde deres gæster muligheden for at sidde i læ og nyde solen. Jyllands...

Rappelling på Det kongelige danske musikkonservatorium

DKDM, det tidligere Radiohus, har besøg af professionelle klatrere, der er hyret ind af Jyllands Markisefabrik til at nedtage og genmontere...

Plastik fra havet bliver genanvendt som solafskærmning

Vi lancerer i samarbejde med vores partner, WAREMA, en ny bæredygtig serie af indvendige produkter, der alle er lavet med Sea-Tex stof. Sea...

Ny persienne bevarer 80% af det fulde udsyn

Jyllands Markisefabriks nye persienne, JM-ProVisio, forbedrer det samlede udsyn gennem lamellerne med 25% samtidig med, at den beskytter...

Vindstabil og betjeningsvenlig solafskærmning til Landbohøjskolen

Landbohøjskolen har fået monteret 55 JM-ZipScreens med hver deres kontakt, så brugerne med et enkelt tryk kan køre den ønskede screen op...

Fokus på UDVENDIGE PERSIENNER

Effektiv solafskærmning med udvendige persienner - Ribe RådhusUdvendige persienner er en vindstabil og yderst effektiv solafskærmende...