Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.

”Jyllands Markisefabrik og jeg er jo stort set fra samme årgang”, siger Erik Svinth med et smil og henviser til det faktum, at han fyldte 70 år i maj og Jyllands Markisefabrik runder til næste år.

”Jeg må jo så bare erkende, at jeg kan mærke de 70 år på en lidt anden måde end Jyllands Markisefabrik, der jo fortsat må siges at være i absolut topform”.

Erik Svinth forlader dog ikke virksomheden helt, da han fortsætter som medarbejdende bestyrelsesformand.

Jyllands Markisefabrik blev i 1946 grundlagt af Svend Just Hansen, som en underafdeling af smedefirmaet Marius Hansen & Søn i Jægergårdsgade, Aarhus C.

I 1981 købte hans døtre og svigersønner, Hanne og Erik Svinth samt Karin og Erwin Bur Andersen, virksomheden og flyttede den til Lystrup.

Jyllands Markisefabrik har gennem tiden sat sit præg på mange kendte bygninger. Erik Svinth husker især den første store ordre, der var til Musikhuset i Aarhus.

”Vi fik til opgave at specialdesigne den udvendige solafskærmning, og sammen med arkitektfirmaet Kjær & Richter udviklede vi en god og holdbar løsning, hvor facaden samtidig fik det ønskede visuelle udtryk,” siger Erik Svinth med jysk beskedenhed.

Det blev først nødvendigt at forny solafskærmningen 32 år senere i 2013, hvor virksomheden igen fik opgaven – igen med Erik Svinth som projektleder.

3. generation tager over

Mette Svinth er på ingen måde ubekendt med sin nye rolle, da hun allerede har fungeret som direktør på linje med Erik Svinth siden 2012, hvor hun overtog Karin og Erwin Bur Andersens andel af virksomheden. Hendes ansættelse går ligeledes helt tilbage til 1997, hvor hun gennem tiden har haft ansvaret for mange forskellige opgaver fra tilbud over produktion til projektstyring.

”Jyllands Markisefabrik har jo altid været en del af mit liv, så jeg er både stolt og glad for, at jeg nu får lov til at føre virksomheden videre gennem de næste mange år”, siger Mette Svinth.

Generationsskiftet fejres med en reception på firmaets adresse, Møgelgaardsvej 7 i Lystrup, fredag den 19. juni fra kl. 14.00.

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

Fokus på SCREENS

Find inspiration blandt vores mange forskellige projekter En screen er et udvendigt rullegardin, der med en transparent screendug...

Vindstabil solafskærmning til nyt kontorhus i Aalborg

Mere end 500 vindstabile ZipScreens standser i dag effektivt solens strålevarme og generende sollys på det nye E-formede kontorhus på Østre...

Tunø Røgeri har skabt et hyggeligt udemiljø med vindstabile pergolamarkiser

Mens kulden huserer udenfor varmer vi os med at tænke tilbage på sommerens mange opgaver, der i år bl.a. bød på en tur til Tunø Røgeri....

Udvendig persienne der både fylder og støjer mindre

Ny og forbedret udvendig persienne støjer mindre ved op og nedkørsel og giver samtidig et betydeligt lettere udtryk på facaden med en...

Ny markise vinder to internationale priser for exceptionelt design

Jyllands Markisefabriks nye markise, JM-K50 har modtaget den internationalt anerkendte Red Dot Award 2016 samt den mindst lige så...

DNU får mørklægning fra Jyllands Markisefabrik

Godt 500 m2 mørklægningsgardiner fra Jyllands Markisefabrik A/S sørger i dag for at holde generende dagslys ude af auditorier, mødelokaler...