Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.

”Jyllands Markisefabrik og jeg er jo stort set fra samme årgang”, siger Erik Svinth med et smil og henviser til det faktum, at han fyldte 70 år i maj og Jyllands Markisefabrik runder til næste år.

”Jeg må jo så bare erkende, at jeg kan mærke de 70 år på en lidt anden måde end Jyllands Markisefabrik, der jo fortsat må siges at være i absolut topform”.

Erik Svinth forlader dog ikke virksomheden helt, da han fortsætter som medarbejdende bestyrelsesformand.

Jyllands Markisefabrik blev i 1946 grundlagt af Svend Just Hansen, som en underafdeling af smedefirmaet Marius Hansen & Søn i Jægergårdsgade, Aarhus C.

I 1981 købte hans døtre og svigersønner, Hanne og Erik Svinth samt Karin og Erwin Bur Andersen, virksomheden og flyttede den til Lystrup.

Jyllands Markisefabrik har gennem tiden sat sit præg på mange kendte bygninger. Erik Svinth husker især den første store ordre, der var til Musikhuset i Aarhus.

”Vi fik til opgave at specialdesigne den udvendige solafskærmning, og sammen med arkitektfirmaet Kjær & Richter udviklede vi en god og holdbar løsning, hvor facaden samtidig fik det ønskede visuelle udtryk,” siger Erik Svinth med jysk beskedenhed.

Det blev først nødvendigt at forny solafskærmningen 32 år senere i 2013, hvor virksomheden igen fik opgaven – igen med Erik Svinth som projektleder.

3. generation tager over

Mette Svinth er på ingen måde ubekendt med sin nye rolle, da hun allerede har fungeret som direktør på linje med Erik Svinth siden 2012, hvor hun overtog Karin og Erwin Bur Andersens andel af virksomheden. Hendes ansættelse går ligeledes helt tilbage til 1997, hvor hun gennem tiden har haft ansvaret for mange forskellige opgaver fra tilbud over produktion til projektstyring.

”Jyllands Markisefabrik har jo altid været en del af mit liv, så jeg er både stolt og glad for, at jeg nu får lov til at føre virksomheden videre gennem de næste mange år”, siger Mette Svinth.

Generationsskiftet fejres med en reception på firmaets adresse, Møgelgaardsvej 7 i Lystrup, fredag den 19. juni fra kl. 14.00.

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

Gratis “fitness” hos Jyllands Markisefabrik A/S

Der er fuld gang i værkstedet hos Jyllands Markisefabrik, hvor klejnsmed lærling Martin Tandrup Jensen, arbejder på en solafskærmning af...

Generationsskifte i Jyllands Markisefabrik A/S

Den 1. juli 2015 går direktør Erik Svinth på pension, og datteren Mette Svinth fortsætter ledelsen af Jyllands Markisefabrik A/S.”...

Jyllands Markisefabrik får ny mobilvenlig hjemmeside

”Vi har bestræbt os på at lave en overskuelig og brugervenlig hjemmeside, der kan inspirere brugeren med smukke produktbilleder og...

Jyllands Markisefabrik A/S ansætter ny salgs- og projektleder med 18 års erfaring inden for solafskærmning

Jyllands Markisefabrik A/S har pr. 1. marts 2015 ansat Peter Johansen som ny salgs- og projektleder.Peter Johansen, 49 år, har gennem de...

Nyt bæredygtigt rådhus i Nordsjælland

Tirsdag den 11. november kunne Egedal Rådhus og Sundhedscenter for første gang slå dørene op for borgerne.Et bæredygtigt og energioptimeret...