”Jeg blev bedt om at komme med et løsningsforslag, der ville skærme for solens varmestråler og derved sænke temperaturen i rådhussalen", siger Peter Johansen, Salgs- og projektleder hos Jyllands Markisefabrik.
”Vi har tidligere, med stor succes, leveret ovenlysmarkiser til Egedal Rådhus, hvis udfordringer mindede meget om dem, man oplevede på Esbjerg Rådhus. Det var derfor meget naturligt at pege på netop denne løsning".
Et udvalg fra Esbjerg Rådhus tog sammen med Peter Johansen til Ølstykke for at besøge Egedal Rådhus og se løsningen ved selvsyn. Udover at løsningen skulle afskærme effektivt for solen, var det vigtigt for Esbjerg Rådhus, at markiserne kunne integreres diskret med det eksisterende byggeri. Besøget gjorde udfaldet og Esbjerg Rådhus satte efterfølgende gang i bestillingen af i alt 96 ovenlysmarkiser, leveret og monteret af Jyllands Markisefabrik.
Ovenlysmarkiserne er monteret, så de kører nedefra og op i kip for at integrere dem bedst muligt i rytterlysene. Markiserne bliver automatisk styret fra rådhusets CTS anlæg, så man undgår, at salen bliver unødvendigt opvarmet af solens varmestråler. Afskærmningen er ligeledes opdelt i tre forskellige zoner, der hver især kan styres efter ønske.
Herudover er afskærmningen koblet til Rådhusets ABA anlæg, så markiserne i tilfælde af brand automask kører tilbage i kassetten.