Jyllands Markisefabriks indvendige kollektion, der består af mere end 400 forskellige farver og dugkvaliteter, kan udover at beskytte mod solvarme, indkig og blænding også være med til at løse en helt række andre udfordringer.
Virksomhedens unikke duge kan bl.a. være med til at hæmme dannelsen af bakterier, give en bedre rumakustik på kontoret, holde på varmen om vinteren og forebygge farlige brandfælder.
Udvikling af brand og gas kan føre til alvorlige og omfattende skader - især i det offentlige rum. Tekstiler betragtes som den mest almindelige kilde til brandspredning i bygninger, hvorfor myndighederne også stiller meget høje krav til disse, når et byggeprojekt skal godkendes.
Vores brandhæmmende duge har alle fået klassifikationen A2 inden for brandsikring, der bliver givet til såkaldte ikke-brandbare byggematerialer. Udover at overholde de høje sikkerhedsstandarder inden for certificeringen, opfylder tekstilerne også alle øvrige krav til en funktionel solafskærmning. Ved at vælge vores brandhæmmende duge, er du således på den sikre side - både i forhold til at beskytte bygningens brugere, men også i forhold til at få godkendt dit byggeprojekt.
Vores antibakterielle duge bliver især brugt på hospitaler, operationsstuer og lægeklinikker for at sikre et så hygiejnisk miljø som muligt. Tekstilerne har en anti-bakteriel effekt, der hæmmer dannelsen af bakterier på tekstilet, og de kan endda være med til at fjerne bakterierne helt.
De antibakterielle duge er ligeledes effektive til at hindre spredningen af mikroorganismer på tekstiler, der eksempelvis bliver brugt på plejehjem, i børnehaver eller andre offentlige steder med mange mennesker. Herudover er dugen effektiv til at forhindre mugdannelse, der især kan være aktuelt i forbindelse med brug af tekstiler i vådrum.
Miljøhensyn spiller en stadig større rolle i vores samfund. Ved bæredygtige materialer er der allerede fra produktionsstart taget særlige miljømæssige hensyn.
Ligeledes kan et bæredygtigt byggeri være med til at øge værdien af byggeprojektet på længere sigt.
Vores miljøvenlige duge er yderst værdifulde, hvis man arbejder hen imod at skabe et bæredygtigt byggeri med de nødvendige miljøcertificeringer. Udover at opfylde de miljømæssige hensyn i selve produktionsfasen, opnår man ved at bruge vores løsninger mærkbare energibesparelser.
Som en del af vores miljøvenlige duge tilbyder vi bl.a. den helt unikke SeaTex, der er fremstillet af plastikaffald fra havet. Dugen er øko-Tex certificeret og indeholder hverken PVC eller halogen.
Brug vores varmeisolerende duge til at spare energi i de kolde vintermåneder. De specielle duge reflekterer varmeenergien tilbage ind i lokalet, og temperaturvariationer på ruden kan således effektivt udlignes for en mere jævn og behagelig rumtemperatur.
Med den rigtige varmebeskyttelse, kan man forbedre et vindues isoleringsevne med mere end 30 %, og for ældre vinduer med helt op til 50 % - en yderst enkel og effektiv måde at reducere energiomkostningerne.
Lydabsorberende tekstiler reducerer efterklangstiden, og man opnår hermed en mere behagelig rumklang.
Kvaliteten af et rums akustik er hovedsagelig bestemt ud fra efterklangstiden. Baggrundsstøj bliver kastet tilbage fra de forskellige overflader i rummet og blander sig med de direkte lydbølger, især med stemmen der ligger i frekvensområdet 20-20.000 Hz. Et menneske finder generelt efterklangstider på mere end 1,2 sekunder meget ubehageligt.
Vores akustikdæmpende duge har med en α-værdi på 0,6 en ekstrem høj lydabsorption samtidig med, at de opfylder alle øvrige krav til en effektiv solafskærmning. Resultatet er et rum fyldt med dagslys og en rolig og afslappende atmosfære - de bedste betingelser for mindre stress og en høj ydeevne på kontoret.
Vi tilbyder selvfølgelig også en Standard Kollektion, der ”bare” sørger for at beskytte mod solvarme, indkig og blænding.