God vin med Panasonic-køling

Når der produceres vin, skal alle forhold være på plads, så vinen bliver så god, som den vi kender fra fx Frankrig eller Italien. På en vingård i Boutiers-Saint-Trojan i Frankrig havde de længe brugt elektricitet til at drive de kølere, der er så vigtige i fermenteringsprocessen. Metoden viste sig at fungere mindre godt med en ustabil strømadgang, der ofte førte til strømafbrud, der forstyrrede vinproduktionen.

I mellemtiden lejede vingården en generator, der kunne producere strøm ved strømafbrydelserne. Det var en dyr og kortvarig løsning. For at finde en mere langvarig installation lavede vingården en sammenligning mellem gas og elektricitet, hvor de både vurderede priser og stabilitet.

Gas viste sig hurtigt at være den mest stabile og omkostningseffektive løsning, da der allerede var installeret gas på gården. Konsulentfirmaet ViniThermo kom derefter frem til, at Panasonics ECO G High Performance VRF-system kunne løse de udfordringer, som vingården stod overfor.

Panasonics VRF-serie er førende på markedet inden for professionelle varme- og køleløsninger. Alle modeller er enkle at installere, næsten lydløse i drift og giver en god kontrol med temperatur og indeklima. De årlige driftsomkostninger er lave, og systemet er dermed et reelt alternativ til andre elektriske systemer.

På vingården fungerer ECO G-systemet ikke bare som en leverandør af elektricitet til vinkøleren, men også til opvarmning. Varmen bliver genereret, når motoren kører, og udnyttes via en varmeveksler. Varmen bruges også til at opvarme vandet til dem, som bor på gården.

-Vi fik installationen op at køre under høstsæsonen i 2013, og det har fungeret helt optimalt. Vi har allerede sparet en masse på både gas og elektricitet, og vi forventer, at vi har indtjent installationsomkostningerne i løbet af bare tre år, siger ejeren af vingården, Serge Renaud.

 

Denne artikel er publiceret af Panasonic Heating and Cooling Danmark i kategorien

Flere artikler fra Panasonic Heating and Cooling Danmark

Varmepumper sparer virksomheden for høje energiomkostninger.

Nordiska Folkehøjskole er smukt placeret på en bakketop i et stort naturområde. Her har man i flere år drevet højskole og...