Ny EU-energimærkning indtager snart Danmark

EU-kravene til energimærkning af varmepumper ændres fra den 26. september 2015. Panasonics Aquarea-serie opnår det højeste niveau, A++. Kravene betyder også, at installationer, der består af flere produkter, nu skal energimærkes. For at lette byrden for installatørerne, stiller Panasonic et brugervenligt online-værktøj til rådighed i Danmark.

EU tager nu kampen op med klimaforandringerne og stiller krav om, at alle private og kommercielle opvarmningsprodukter skal energimærkes. Det gælder også installationer, der består af flere forskellige produkter. Mærkningen skal hjælpe kunderne til at træffe de rigtige valg, når de vælger varmeløsninger. Energimærket skal være klart synlig på al emballage.

Varmepumper vil fremover blive klassificeret i ni forskellige kategorier: Fra den laveste kategori, G, til den højeste, A++. Højtemperatur-varmepumper (55° fremløbstemperatur) skal være mærket med A, A+ eller A++. Lavtemperatur-varmepumper (35° fremløbstemperatur) skal kun mærkes med A+ eller A++.

”Vi er stolte over, at Panasonics Aquarea-serie opnår højeste niveau A++ og ser frem til at præsentere nye energieffektive produkter fremover,” siger landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling, Danmark.

Installatøren skal tage ansvar

ErP-direktivet fra EU kræver både, at producenterne mærker de enkelte produkter, og at installatører kan oplyse kunderne om energimærket for installationer med flere forskellige produkter, såsom tank, pumpe og styringssystem. Mærkningen vil blive baseret på systemets samlede energieffektivitet. Derfor giver Panasonic nu installatørerne en hjælpende hånd.

”For at gøre det lettere for vores installatører at beregne energieffektiviteten og opfylde kravene i ErP-direktivet, har vi udviklet et online-værktøj, der automatisk viser energimærkningen på installationer med flere produkter,” siger landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling, Danmark.

Systemet er let at bruge. Installatøren indtaster blot informationer om Panasonic-produkterne, der er sat op, og kan eventuelt også indføre enheder fra andre producenter. Værktøjet viser derefter systemets energimærkning og giver mulighed for at udskrive etiketter og sikkerhedsdatablade. Mærkningen begynder officielt den 26. september, men der vil være en overgangsperiode på seks måneder.

 

http://blog.panasonicnordic.com/da/heating-and-cooling-da/pressemeddelel...

Denne artikel er publiceret af Panasonic Heating and Cooling Danmark i kategorien

Flere artikler fra Panasonic Heating and Cooling Danmark

Video: Installatør og bank i tæt partnerskab

https://youtu.be/FhlFlWJAzK4 Der er mange penge at spare ved at investere i en vamepumpe - men det kræver en investering. Derfor har...

SSSSHH… KAN DU HØRE LYDEN AF VORES EFFEKTIVE LUFT-LUFT VARMEPUMPER?

Panasonic sætter endnu højere standarder for luft-luft varmepumper med den ny Flagship-model HZ9RKE. Varmepumpen har et af det nordiske...

Sådan får du mere ud af din varmepumpe

Vil du spare penge og samtidig gøre en god gerning for miljøet? Så læs videre. Panasonics nye 50L buffertank er tilgængelig nu og øger...

Ny indbygget varmepumpe sparer miljøet og pengepungen

Vores nye indbyggede varmepumpe er perfekt til dig, der søger et integreret varme- og kølesystem uden synlige enheder. 5kW Mini Duct Split...

Ny EU-energimærkning indtager snart Danmark

EU-kravene til energimærkning af varmepumper ændres fra den 26. september 2015. Panasonics Aquarea-serie opnår det højeste niveau, A++....

Innovativt samarbejde skaber et grønnere Danmark

Omkring 250.000 danske familier har stadig oliefyr. Og det er skidt for miljøet, men også for privatøkonomien. Der er mange penge at spare...