Panasonics varmepumper er de mest energieffektive

Tre luft-luft-varmepumper fra Panasonic topper Energistyrelsens liste over de bedst ydende varmepumper.

Panasonics luft-luft-varmepumper indtager de tre øverste placeringer på Energistyrelsens Varmepumpeliste. Undersøgelsen bekræfter, at Panasonics varmepumper er en god investering for den prisbevidste forbruger.

De tre varmepumper i toppen af listen er en del af Panasonics Flagship-serie, en af de mest solgte serier af luft-luft varmepumper i Norden. De nyeste modeller, HZ12RKEog HZ9RKE, er netop lanceret i Danmark, og har en SCOP på henholdsvis 5,35 og 5,37 samt det bedste energimærke, A+++. Panasonics inverter-teknologi sikrer høj effektivitet selv ved de koldeste vintre ned til minus 35 grader. Førstepladsen på listen indtages af Panasonic Heatcharge VE9NKE, der har en SCOP på 5,40.

”Varmepumpelisten giver forbrugere og installatører et godt overblik over de bedste løsninger. Vi er meget stolte over at kunne tilbyde danskerne de mest energieffektive varmepumper – hele 18 af vores produkter er på listen. Flagship-serien er en af de mest solgte, driftssikre og anbefalede luft-luft-varmepumper i hele Norden, og det er uden tvivl den model, der giver mest value-for-money,” siger landechef Thomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling i Danmark.

Prøvningsrapporten kan læses her.

Centerchef Claus Schøn Poulsen fra Teknologisk Institut, der tester varmepumperne, forklarer, at Varmepumpelisten viser test af produkter fra 39 forskellige producenter: 

”Varmepumperne på listen er blevet afprøvet i et miljø, der ligner det, vi kender fra private huse. Med test af 39 producenter giver vi danskerne det bedst mulige grundlag for at vælge deres nye varmepumpe,” siger centerchef Claus Schøn Poulsen, Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut.

Panasonics Flagship-varmepumper er tilgængelige hos forhandlere nu.

Læs mere på vores hjemmeside: www.aircon.panasonic.dk

 

Denne artikel er publiceret af Panasonic Heating and Cooling Danmark i kategorien

Flere artikler fra Panasonic Heating and Cooling Danmark

Varmepumper sparer virksomheden for høje energiomkostninger.

Nordiska Folkehøjskole er smukt placeret på en bakketop i et stort naturområde. Her har man i flere år drevet højskole og...