For første gang: En stille tur i svømmehallen

En svømmehal er måske den sværeste akustiske udfordring overhovedet. Men nu lancerer Ecophon for første gang en samlet løsning baseret på en helt ny type overflade på akustikplader, så de både er bæredygtige, tåler vandsprøjt, varme og klor – og kan absorbere støj i klasse A.

 

Glæd dig til fremtidens stille svømmehaller, vandlande og indendørs pool-områder.

 

På stranden kan man ligge i timevis og nyde den stille lyd af bølgerne. Det er der næppe mange, der gør i en svømmehal. Tværtimod skaber de store rum med deres hårde overflader et ofte ubehageligt lydmiljø, hvor skrig og plask forstærkes og mudres sammen til en massivt rungende støj. Indendørs pool-områder i f.eks. hoteller og private ejendomme har ofte et lige så ubehageligt lydmiljø.

 

Det, der skulle have været en afslappende oplevelse, bliver i stedet stressende. Brugerne bliver hjernetrætte og afkorter besøget. Det kan de rigtige akustikløsninger nu ændre på.

 

Den komplette løsning

Nu findes der for første gang en komplet akustisk løsningspakke til svømmehaller, vandlande og pool-områder, hvor lydmiljøet alle steder i bygningen bliver reguleret effektivt, praktisk og uden unødvendige udgifter.  

 

Ecophon har udviklet to typer overflader, der har gjort det muligt at lave akustikplader, der både tåler vand, klor og høj luftfugtighed, samtidig med at det bagvedliggende akustiske materiale bevarer sine gode lydabsorberende og klang-regulerende egenskaber.

 

 

Store nye fordele – på både pris og kvalitet

Ecophons store produktudvalg gør det muligt at regulere akustikken i alle dele af bygningen - hvad enten det er en svømmehal, et vandland, et indendørs pool-område eller andre våde miljøer. Lydmæssigt bliver løsningen optimal, fordi man nu kan bruge præcis de akustiske materialer fra Ecophon, der giver bedst resultat på hvert enkelt sted i bygningen: fra forhal til kontorer til selve svømmehallen.

 

I vådområderne kan man spare udgifter, fordi man målrettet kan veksle mellem at bruge en løsning, der er helt vandtæt og tåler klor på de steder, hvor det er nødvendigt. Mens man på andre steder kan nøjes med en løsning, der tåler vandstænk – eller blot høj luftfugtighed og varme.

 

De 5 krav til akustikløsninger i en svømmehal

 

Det fysiske miljø i svømmehaller og vandlande er meget barskt. Lydniveauet er højt, og samtidig er sikkerheden kritisk. Derfor stilles der helt særlige krav til løsningen og materialerne, når man skal skabe ordentlig akustik. En god akustikløsning skal derfor mindst leve op til disse fem krav.

 

1. Skal reducere støjen

Først og fremmest skal løsningen reducere støjniveauet effektivt. Samtidig skal den regulere klangen i rummet, så tale og tilråb bliver klart og let at forstå; og så baggrundsmusik bliver behagelig at lytte til. Det handler altså både om trivsel og sikkerhed. Det kræver, at man vælger en type akustikplade med den helt rigtige type af dæmpning til stedet – og den rigtige kombination til placeringen:

 

Den bedste løsning bruger både et heldækkende akustikloft og vægabsorbenter eventuelt supplereret med frithængende enheder.

 

2. Skal tåle vand

Det er vigtigt at anvende akustikplader, der ikke påvirkes af vandstænk. Ecophon har udviklet to overflader specielt til formålet:

- Akutex™ HS er en vandbestandig overflade, der kan modstå direkte vandsprøjt.

- Advance-film, som er fuldkommen vandtæt.

 

3. Skal kunne modstå høj luftfugtighed og varme

Kombination af konstant fugt og varme er barsk for alle byggematerialer. Ecophon tilbyder nu en række forskellige typer akustikplader, der kan klare dette miljø. De er alle gennemtestet og overholder ISO-standarden EN 13964. De kan modstå en permanent omgivende relativ luftfugtighed på 95 % ved 30°C.

 

4. Skal kunne modstå korrosion

Alle de Connect™-skinnesystemer og andre dele til installationen, som Ecophon anbefaler, er korrosionsbestandige. De har C4- klassificering (ISO 12994-6), men de overholder også de skrappe ISO 13964 klasse-D krav. Det betyder, at de tåler endnu hårdere miljøer end luftfugtigheden på 95 % og 30°C.

 

5. Skal kunne modstå klor

Alle anbefalede Ecophon-absorbenter og skinnesystemer er testet i miljøer med en høj klorkoncentration.

 

 

Med akustikplader fra Ecophon lever løsningen desuden op til tre andre vigtige krav: Den bliver bæredygtig, økonomisk og nem at DGNB-certificere.

 

 

Læs mere om produkterne her

Denne artikel er publiceret af Saint-Gobain Ecophon A/S i kategorien

Flere artikler fra Saint-Gobain Ecophon A/S

Frithængende akustiklofter med kreativ kant

Akustikspecialisten Ecophon har netop løftet sløret for en række banebrydende akustikløsninger. De frithængende loft- og vægsystemer i Solo...

Ecophon Mængdeberegner til akustikprodukter

Ecophon har udviklet et redskab, der hjælper dig med at finde den korrekte mængde akustikplader samt de tilhørende profiler og tilbehør....

Når sort skal være rigtig sort

Der er ingen tvivl om, at farven sort vinder mere og mere indpas i indretningen både i danske hjem men også på hotel, restaurant, bar og...

Ecophon akustikløsninger uden skadelige kemikalier

God indendørs luftkvalitet er essentiel for komforten, men er også vigtigt for sundheden. Ecophons akustikprodukter som består af glasuld...

Erling Frederichsen fra Ecophon fejrer 30 års jubilæum

Stort tillykke til ErlingAlle kender Erling Frederichsen fra Saint-Gobain Ecophon fristes man næsten til at sige. Og da Erling den 1. juli...

Det skal være godt for tømrerne, før det kan blive godt for ørene

Vi kan ikke se den. Vi kan ikke røre den. Men vi kan mærke den. Og vi er ikke et sekund i tvivl om, om den er god eller ej. Desværre får...