Søtorvet
8600
Silkeborg
Danmark
Oven på basen er en stor grøn bypark under etablering, som også virker som en skærm for støjen fra den nærliggende trafikåre, Chr. d. 8’s Vej. Byparken er et fredeligt offentligt rum, der med udsigt over det maritime landskab understreger mødet mellem naturen, vandet og byen. Byparken og byrummene forbindes fysisk, rumligt og visuelt via de store landskabelige siddetrappe-anlæg, som danner opholds- og samlingssteder.
Boligerne er opført som varierede punkthuse, der er tilpasset den omgivende bebyggelse, så der er lys, luft og åbne kig på tværs af området.
Boligerne fremstår i en højere arkitektonisk kvalitet end gennemsnittet; der er især lagt vægt på, at boligerne er gennemlyste af dagslys. Dertil kommer rummelige altaner til det rekreerende udeliv med en uhindret udsigt over sø og å.
En særlig pointe er, at boligerne præsenterer sig med stor variation i størrelser fra 60 til 130 kvadratmeter, som både kan lejes og ejes. Formålet er at sikre en mangfoldig beboersammensætning.