Greensquare Garden
Strandlodsvej 11 og 27
2300
København S
Danmark
– Byggeriet er i en meget stor skala, så en vigtig del af vores arbejde har handlet om, hvordan man får noget så stort og højt til at fungere i menneskelig skala. Vi har arbejdet meget med udearealerne for at skabe rare opholdsområder med siddepladser og faciliteter til beboere i alle aldersgrupper. Kvalitet for brugerne bliver vægtet rigtig højt. Fornemmelsen af sikkerhed og tryghed har også betydning, så alle døre har for eksempel dørspioner. I selve byggeprocessen har der været skrappe krav til arbejdsmiljøet, ikke mindst til håndtering af støv, støj og affald. Det har også betydning i forhold til de eksisterende naboejendomme, der ligger meget tæt på, så vi har også gjort meget ud af at orientere naboerne i løbet af processen, forklarer Henriette Falk Olesen.