Landboforeningen Gefion
Fulbyvej 15
4180
Sorø
Danmark
Virksomheden CSK Stålindustri A/S fra Thisted har udført stålarbejde på terrassen, herunder glasværn og trappe. Virksomheden har indenfor udført stålarbejde på hovedtrappe i foyeren, øvrige trapper, repos og glasværn, samt etageopbygning og gangbro i foyeren.
Byggeriet blev indledt i august 2008. Samlet er bygningen på 9.100 kvadratmeter, fordelt over to etager, samt en kælder under halvdelen af bygningen.
Efter udgravningsarbejde og støbning af fundament og kælder, gik det rask med at få rejst bygningen. Råhuset er bygget op af betonelementer, bortset fra sydfløjen med den store glasfacade, der er bygget op omkring en stålkonstruktion.
Grundtanken i Jorton A/S’ projekt, med et byggeri samlet omkring de seks atriumgårde, betyder, at der inde i bygningen ikke er bærende vægge. Det er ydermurene, der er bærende. Dermed har man sikret sig den fleksibilitet, der var ønsket fra bygherrens side. For hele bygningen er indrettet med flytbare gipsvægge, der uden de store problemer kan flyttes og fjernes, afhængig af om man ønsker store kontorlandskaber eller mindre kontorenheder.
Slutteligt kom hele byggeriet under tag med tagelementer fra virksomheden Skandek Tagelementfabrik A/S, fra Hobro. Denne løsning var nøje velvalgt, idet Skandeks tagelementer er hurtige at montere. De har en stor spændvidde, op til 22 meter. Det betyder, at der kan spares på de bærende vægge, hvilket netop har været en vigtig del i hele projektet.
Da bygningen var under tag, kunne arbejdet fortsætte med etablering af bygningens indretning.
Det var ikke mindst under arbejdet med opsætning af vægge, at der undervejs kom ønsker om forandringer med kort varsel, som totalentreprenør og arkitekt skulle forholde sig til. Takket være den fleksibilitet, der lå i de valgte materialer og byggemetoder, lod det sig hele tiden gøre at efterkomme bygherrens ønsker.
Man fornemmer også, at medarbejderne kommer fra forskellige steder. I dele af huset er det åbne kontorlandskaber, der dominerer, mens det i andre dele er mindre kontorer. Der er dog store glaspartier omkring dørene, så det ikke virker mørkt eller indelukket. De indvendige døre i byggeriet er i massivt træ og er leveret af virksomheden Trehøje Døre A/S.
Kontorerne er indrettet med en blanding af nyindkøbt og gammelt inventar fra de tidligere adresser. En af nyanskaffelserne er fem nye rullearkiver leveret af Constructor Danmark A/S fra Lejre.
I stueetagen er det to store kantinelokaler, der falder i øjnene. Det ene er en traditionel kantine, mens det andet kan opdeles i mødelokaler i forskellige størrelser. Umiddelbart efter overdragelsen til bygherren den 1. november fremstår lokalet som et stort rum. Men ser man efter kan man se, hvor mobile skillevægge kan stilles op, så der bliver op til tre mindre lokaler.
Gulvet i de to store lokaler samt i den store forhal er belagt med højkantparket i eg. I resten af huset er der valgt lys linoleum. Bagerst i den store kantine er indrettet et stort køkken med alt, hvad et sådant kræver af interiør og arbejdsredskaber. Hvad der måske falder knapt så meget i øjnene, er den særlige beklædning på loftet. Et såkaldt ‘hygiejneloft’, leveret af virksomheden Saint-Gobain Ecophon A/S fra Hvidovre, der udmærker sig ved, at det effektivt kan vaskes af.