Royal Arena

:
marts 2017
Royal Arena - Byggeriet

Royal Arena i Ørestad er projekteret af 3XN Arkitekter og opført i fagentrepriser til en samlet værdi af 1,4 mia. kr.! Det enorme hus ligger midt i Ørestaden med naboerne tæt på,

Royal Arena - Søjledragerdæk

C.C. Contractor A/S havde opgaven som fagentreprenør på råhuset. Konstruktionsmæssigt er det en kendt typologi: Søjledragerdæk. Søjlerne har betragtelige dimensioner op til 800 mm.

Royal Arena - Hovedtrappen

Hovedtrappen er af in situ-støbt beton og er en del af belægningsentreprisen udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Publikumsområderne

I publikumsområderne uden for arenascenen kommunikeres på skærme, der også er menutavler for restauranternes udleveringsdiske. Audio-Visuelt Centrum A/S har monteret 364 skærme.

Royal Arena - Farvesætningen

Der er lagt mange kræfter i f.eks. farvesætning og belysning. Malerselskabet SBM har her været på arbejde i Restaurant Silver. Lampen er pendlen Aim fra Flos af Erwan og Ronan Bouroullec.

Royal Arena - Brandsikring

ABA Teknik står for den komplekse brandsikring af det store hus med afsæt i et såkaldt aspirationsanlæg. Det hele overvåges fra to skærme, som er særligt udviklede til Royal Arena. Foto: ABA Teknik.

Royal Arena - Parkeringen

Parkering ved Royal Arena foregår aktuelt bl.a. på nabogrunden i Ørestaden. Men intentionen er, at bilerne på sigt skal ind i områdets p-huse. Asfalten er udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Hallen

Royal Arena har plads til 10.000 siddende gæster; 15.000 inkl. alle pladser. Hallens tørre akustik vidner om, at formålet først er musik og teater, først derefter sport som håndbold, atletik eller svømning. Gulvet kan sænkes og omdannes til et bassin! Bygningsdesignet er af 3XN Arkitekter A/S. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Komforten

Arenaens stole er udført med ekstra komfort og er placeret på tre etager med særligt hensyn til både akustik og belysning. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Indretningen

Flos har leveret et program af designarmaturer, hvoraf et er specialudviklet til Royal Arena af Signal Arkitekter, der stod for indretning af bl.a. Royal Bar. Til udvalgte restauranter og til VIP-suiterne har Egetæpper leveret den tekstile flise Knit i formatet 48 x 48 cm og med Ecotrust-bagside. Fiberen er en slidstærk og holdbar polyamid – 100 pct.

Royal Arena - Toiletterne

Indretning af toiletter er ofte lavt prioriteret. Men ikke i Royal Arena, hvor et samarbejde med Laufen Nordic har fået ret så heldige resultater med urinaler, klosetter og vaske.

Royal Arena - Belysningen

Fagerhult er den ene af to gennemgående belysningsleverandører. Armaturet Notor har stor udbredelse og er her anvendt i lamelloftet over en af trapperne. Foto: Adam Mørk.

previous next

Gallahallen

Sider

Byggefakta

Royal Arena
Hannemanns Allé 18-20
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Arena CPHX P/S
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Totalrådgiver:
3XN A/S
Arkitekt:
3XN A/S, Planit-IE, London
Ingeniør:
ME Engineers Ltd., London, Ove Arup og Partners Danmark A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S, C.C. Contractor A/S, ABA Teknik ApS, Malerselskabet SBM A/S
Areal:
35000 kvm.
Byggesum: 
1.410.000.000 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2013 - januar 2017

Schweizisk sanitet

I visse rum – f.eks. de mange toiletfaciliteter, der er nødvendige i et hus, der omsætter så store mængder af Fanta, Coca-Cola og fadøl – arbejdede malerne med sort som temafarve som baggrund for og kontrast til de hvide sanitetsarmaturer fra schweiziske Laufen med nordisk salgsselskab i Køge. At tale om skønhed og æstetik på et toilet er måske ikke normalt det første indfald; men det bør det faktisk være her. Laufen producerer komponenter af den slags, som de fleste har en holdning til. Her er tænkt over tingene, og Laufen bruger ofte designere fra øverst på himlen til formgivningen. Eksempler er møbeldesigneren Konstantin Grcic og danske Hee Welling. Royal Arena er også for Laufen en anderledes opgave med f.eks. levering af 138 urinaler og 220 væghængte klosetter i en enkelt ordre.

Nok ikke noget, der lige vil ske igen i det næste tiår, lyder det lakonisk fra Laufen Nordic.

Ellers er ordren også præget af helt nyudviklede rimless klosetter, der nok er lidt dyrere, men også letter rengøringen betydeligt, fordi den af mange husmødre udskældte og vanskeligt renholdte dobbeltkant med buk er væk.

Den røde tråd er også her ubrudt: Kvalitetsbarren er sat højt!

Belysning

Det var den også for de to vigtige belysningsproducenter, Fagerhult og Flos. Den første har leveret armaturer til de store fællesområder, trafikveje og til den strategisk vigtige belysning udenfor, der gør Royal Arena til et fyrtårn i området om aftenen. Her er det Fagerhults armatur Rondo G2, der sidder skjult i bunden af træfin­ner­ne; MiniFocus sidder monteret på master, LED Megazip er nedgravet i terræn og lyser op på vegeta­tion­en, og LedLinear er anvendt i de udvendige trappeanlæg og rundt om arenaens losseområder.

Inde i huset kan man opleve Pleiad i flere varianter (f.eks. på toiletter) og en begavet brug af Notor-armaturet, der passer eminent i lamellofternes tremmedesign, ikke mindst ved trapperne.

Mens Fagerhult er mester i den diskrete, men effektfulde belysning, er en anden rolle tiltænkt Flos: Blikfangets armatur! Med den stærke designprofil er det oplagt at vælge Flos til restaurant­er og barer, hvor formgivningen er i toppen af kravspecifikationerne.

VIP-suiter

Her ses derfor pendelarmaturet Aim med sin kabel-fabel af brødrene Erwan og Ronan Bouroullec; Glo-Ball af Jasper Morrison er her også, ligesom loftsarmaturet Silver Ring kan opleves i indgangspartiet. Et helt særligt Flos-kapitel blev skrevet sammen med Signal Arkitekter med særligt ansvar for indretningen af restauranter og VIP-suiter. I forvejen er denne moderne form for velplaceret tilskuerloge designermøbleret, udstyret med eget barskab og med eksklusiv gulvbelægning fra Egetæpper: Tæppeflisen Epoca Knit 350 af en slidstærk polamidfiber og med Ecotrust-bagside. Egetæpper leverede også tæppeflisen til lounges, mens man i kontorområderne har lagt Egetæppers banevare Una Micro, der især udmærker sig ved slidstyrke og kvalitet til en rimelig pris, oplyser Egetæpper.

Til de lækre VIP-suiter tegnede Signal Arkitekter et specielt loftsarmatur med et fint, geometrisk formgivet og dog råt industrielt tilsnit med adresse til arenaens natur. Armaturet kan både hænge som pendel og sidde loftsmonteret.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference