En af de tre silobygninger, der er bevaret fra Dansk Eternit Fabrik, minder de unge beboere om stedets industrielle historie.
De 181 ungdomsboliger er fordelt på tre blokke, der hæver sig fra tre til syv etager. Tagenes markante former refererer til tidligere fabriksbygninger på grunden.
Umiddelbart skulle man tro, at facaderne er malede, men de er pudset gule.
Alle ungdomsboligerne er udstyret med altan, bortset fra stuelejlighederne og lejlighederne med hems. Stuelejlighederne har i stedet en lille terrasse.