Regeringen vil i løbet af indeværende måned offentliggøre en handlingsplan, der bl.a. skal give bedre viden og rådgivning om PCB. Handlingsplanen bygger videre på de initiativer, de involverede myndigheder allerede har igangsat.
Handlingsplanen vil ifølge økonomi- og erhvervsministeriet omfatte tre hovedlinjer:
PCB er en svært nedbrydelig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggematerialer som f.eks. fugemasse i perioden 1950-1977. Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været forbudt siden 1977. I 2009 fastsatte Sundhedsstyrelsen aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluften.
Regeringen har ifølge økonomi- og erhvervsministeriet iværksat initiativer vedr. håndtering af PCB. I april 2009 blev der bl.a. udsendt faktaark om, hvordan PCB i byggeaffald, indeluft, arbejdsmiljø og affald skal håndteres. Og Erhvervs- og Byggestyrelsen udgav i december 2010 en vejledning om, hvordan man måler PCB i indeluften, så bygningsejere kan afgøre, om Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCB i indeluften er overskredet.
Det er bygningsejers ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunerne har desuden pligt til at føre tilsyn med bygninger og boliger og skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at bygninger til ophold er sundhedsfarlige.
Byggeplads.dk følger udviklingen inden for PCB-området - søg efter artikler herom via søgeordet PCB