I foråret udmeldte Würth Danmark A/S en ambitiøs strategi om at udvide sin butikskæde med 4-5 nye butikker om året, så der i 2015 er mindst 35 Würth butikker fordelt over hele landet. Opbakningen fra kunderne er imidlertid så stor, at Würth nu forventer, at der er grundlag for hele 50 Würth butikker. De forventes at være etableret senest i 2020.
Siden 1. april er der foreløbig åbnet butikker i Valby, Vejle, Århus C og på Amager. Til oktober åbner Würth også i Randers og Rødovre. Herefter vil det samlede antal butikker for en kort bemærkning være på 19.
For at gøre det attraktivt at bruge butikkerne lægger Würth vægt på, at det samlede tidsforbrug ved et butiksbesøg skal være så lille som muligt. Derfor er både indretning og placering af de nye butikker valgt efter, at det det skal være hurtigt og nemt for kunderne at hente det, de lige står og mangler.
Og det belønner sig, for kundernes interesse er stor. Ved den seneste butiksåbning, som fandt sted i Århus, kiggede mere end 500 gæster forbi for at tage sortimentet af værktøj, kemiprodukter, befæstelse, værnemidler mv. i øjesyn.
Åbningen af de mange nye butikker lader sig ifølge Würths butikskædechef Halfdan B. Andersen gøre, fordi mange af de kunder, som allerede handler hos Würths sælgere, også bruger butikkerne. Om den sammenhæng siger han:
- Mange af de udfordringer, vores kunder støder på i hverdagen, er svære at forudse, og det er dyrt og pladskrævende at have alt for meget på lager, som man ikke ved, hvornår man får brug for. Andre gange mangler de en lille ting, som de måske nok har på lager, men hvis de er langt hjemmefra, og der er en Würth butik i nærheden, kan det tit være hurtigere og dermed billigere at hente den der, siger Halfdan B. Andersen.