Sikring af virksomhedens bygninger er et godt modtræk til stigende driftsudgifter i forbindelse med skader under selvrisiko-grænsen ved brand, vand, tyveri og hærværk, der samlet tegner sig for 3/4 af alle skader på bygninger og løsøre.
Hvert år rammes danske virksomheder af uventede hændelser, som i 2010 udmøntede sig i godt 90.000 forsikringsskader fordelt på bygninger og løsøre. Skader, som udløser store udbetalinger fra forsikringsselskaberne, men samtidig sendes en del af regningen tilbage til den enkelte virksomhed i form af selvrisiko, hver gang der opstår en skade som følge af brand, vand, tyveri og hærværk m.m.
Afdelingschef i DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Flemming Kvorning vurderer, at danske virksomheder samlet betaler mindst én milliard årligt i selvrisiko. I gennemsnit udgør selvrisikoen på en bygningsskade ca. 40.000 kr. og skade på løsøre lidt mindre, når det gælder erhvervsforsikringer.
- Det er jo i sagens natur en uforudset og ubudgetteret driftsudgift, men det kan erfaringsmæssigt omsættes til en fornuftig forretning at danne sig et overblik over denne udgift og dernæst sætte ind med sikring, hvor det lønner sig i den enkelte virksomhed, siger Flemming Kvorning.
Det er ikke mindst skader som følge af brand og vandindtrængning samt tyveri og hærværk, som effektivt kan begrænses ved at sikre virksomhedens bygninger, vurderer Flemming Kvorning, som til dagligt rådgiver private virksomheder, offentlige institutioner og kommuner.
- Virksomheder kan med fordel holde investeringen til sikring af bygninger op imod den samlede selvrisiko, man har betalt over en vis årrække. Det er værd at understrege, at bygningsskader som følge af brand og vand erfaringsmæssigt samtidig har de største konsekvenser i form af driftstab, tab af data og andre gener, som måske ikke er omfattet af en forsikring, siger Flemming Kvorning.
Det vil ikke mindst give mening, at give bygningen et sikrings- og forsikringseftersyn, når virksomheden i øvrigt renoverer sine bygninger.
- Så kan en integreret sikringsløsning, der omfatter videoovervågning og integrerede bygningsalarmer med central overvågning vise sig at være en særdeles god investering, siger Flemming Kvorning.
Jeppe Rasmussen, Vice President Buildings Business i Schneider Electric vurderer, at moderne bygninger herhjemme langt fra udnytter de forskellige bygningsstyringssystemer optimalt, fordi de ikke er integrerede - og derfor ikke evner at udnytte f.eks. rumsensorer til både at styre indeklima og igangsætte video-overvågning ved bevægelser.
- Integrerede bygningsløsninger kan effektivisere driften af langt flere lokaliteter og gør det muligt at reagere hurtigere på bygningsalarmer og dermed forebygge eller begrænse skaderne. Hvis virksomheden i forvejen er i gang med f.eks. energirenovering, kan sikringsaspektet derfor med fordel overvejes som led i en samlet løsning, siger Jeppe Rasmussen.
Flemming Kvorning opfordrer danske virksomheder til i højere grad at forhandle sig frem til en mere gunstig aftale med deres forsikringsselskab, hvis der foretages bygningssikring, som reelt nedbringer skadernes omfang til gavn for begge parter. Samtidig forventer han, at de stærkt stigende erstatningsbeløb til bl.a. vandskader får konsekvenser og vil påvirke selvrisiko og dækning:
- Uanset om man er virksomhed, kommune, offentlig institution eller privat forsikringstager, så tror jeg, at man fremover skal indstille sig på at deltage mere aktivt i at forhindre skadens omfang. Her er bygningssikring især et godt modtræk til fire af de største erstatningsområder: Brand, vand, tyveri og hærværk, siger Flemming Kvorning.
Tilsammen udgjorde disse områder 70 % af den erstatningssum på 2,4 mia. kr., som de danske selskaber selv måtte påtage sig i 2010. Samtidig vejede områderne tungt med 73 % målt i antal skader.