Finalisterne til Den Danske Lyspris 2012 er fundet

Den Danske Lyspris uddeles for femte gang i år. Dansk Center for Lys har i år modtaget 15 indstillinger til prisen

Fem spændende belysningsprojekter dyster nu om prisen, som uddeles den 17. Januar 2013 hos By & Havn på Nordre Toldbod i København.

Den Danske Lyspris uddeles for femte gang i år. Dansk Center for Lys har i år modtaget 15 indstillinger til prisen, hvoraf fem projekter nu er nomineret.

De nominerede projekter er:
• Overdækningen af Runestenene i Jelling
• Gl. Holte Kirke
• Ørestad skole og bibliotek
• Lynetten i København
• Liv & Lys løberute i Søndermarken på Frederiksberg

Fakta

Den Danske Lyspris blev uddelt første gang i 2008. Prisen er indstiftet af Dansk Center for Lys i samarbejde med belysningsbranchen, og formålet med prisen er at sætte fokus på lyskulturen i Danmark. Vinderen udpeges af en bredt sammensat jury bestående af repræsentanter for  9 organisationer og fag. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter, energiforbrug og driftsøkonomi. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet.