Døgnovervågning med sikker drift

Intelligent system til effektiv overvågning og pleje skaber overblik på Danmarks største intensivafdeling

Effektiv overvågning, pleje og mulighed for at gribe ind med akut behandling døgnet rundt, hele året. Det er opgaven på landets intensivafdelinger, der skal bringe patienter gennem ofte livstruende sygdomsforløb eller sikre en tryg og sikker opvågning efter en operation.

Det gælder også intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby, der med foreløbig 27 intensive pladser og 18 opvågningspladser er landets største og samtidig gennemgår en betydelig udvidelse. Pleje og behandling af de ofte svært syge patienter på de danske intensivafdeling bygger på et særligt mantra, der præger de tekniske løsninger: Alt, hvad der kan styres, bliver styret, hedder det i en meddelelse fra Schneider Danmark.

- Der er tale om et intelligent system, som overvåger el-forsyningen, temperaturen og hvorvidt det udstyr, der bliver tilsluttet, er fejlbehæftet. Via en brugerflade på stuen kan operationspersonalet via skærmen kontrollere, at strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i lokalet er i orden, forklarer Steen Falk, der er Segment Manager for Health Care i Schneider Electric Danmark, der står bag den konkrete løsning.

IT- tavler sikrer overblik på stedet

Resultatet er en fleksibel installation som er nem at overskue og vedligeholde. Samtidig giver en række IT-tavler et overblik over strømforsyningen til hver enkel operationsstue, så læger og sygeplejersker med et enkelt blik på betjeningspanelet straks kan reagere på kritiske alarmer om strømsvigt.
Afdelingssygeplejerske Pia Skov Sand har været en del af den tværfaglige brugergruppe, der har valgt indretning og de tekniske løsninger i forbindelse med den igangværende udvidelse af den intensive afdeling.

- Vi har især lagt stor vægt på optimal ergonomi og hygiejne, når det gælder indretning. Der er stillet store krav fra start, så f.eks. lyset fungerer optimalt for personalet dag, aften og nat og samtidig tilgodeser patienternes behov. Vi har også skræddersyet paneler, så placeringen af udstyr er optimal og antallet af samlinger er minimeret, fordi de samler støv og skidt.

Den intelligente løsning giver vigtigst af alt sikkerhed i el-forsyningen til de intensivstuer, nem og hurtig fejlfinding samt test af instrumenter og udstyr, inden situationer bliver kritiske.

Fakta:

Den samlede løsning består af følgende:

1) Prisma Medical-løsning, der sikrer overvågning af strømmen på operationsstuer, og som overvåger strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i lokalet er i orden. Det kører automatisk og er meget overskueligt for personalet, som hurtigt for besked, hvis der er værdier eller apparatur, som ikke er helt, som det skal være. De får en alarm, de hurtigt kan reagerer på.
2) Power Logic-tavler med mulighed for opkobling på CTS-systemet, så det bliver nemmere at lave strøm- og energiovervågning på alle niveauer. Det giver blandt andet gode muligheder for at optimere energiforbruget.
3) Skræddersyede paneler med få samlinger, der optimerer hygiejne samt gennemtænkt indretning for optimal udnyttelse af apparaturer.