De næste fire år gennemfører Helsingør Kommune energirenoveringer på 68 af kommunens ejendomme. Renoveringerne skal udbydes i fagentreprise, hvilket betyder, at mindre lokale håndværksvirksomheder får mulighed for at byde ind.
Helsingør Kommune søger nu en rådgiver, der skal hjælpe Center for Ejendomme med at registrere og udføre de tekniske beregninger på de kommende energirenoveringer. Rådgiveren skal desuden planlægge og udbyde det videre entreprisearbejde. Rådgiveren gennemfører første etape i sommeren 2014. Arbejdet vil gå i gang det følgende efterår og strække sig over 3-4 år.
Det er skoler, daginstitutioner, kulturejendomme og sportsbygninger, der skal energirenoveres. Bygningerne får blandt andet optimeret deres varmeanlæg, ventilation, belysning, isoleringer m.m. ligesom der bliver installeret solcelleanlæg og udskiftet glas i facader.
Renoveringerne udbydes i fagentrepriser. Til forskel fra en totalentreprise betyder det, at mindre lokale håndværksvirksomheder får mulighed for at være med.
Energirenoveringerne gennemføres de steder, hvor udgifterne kan tjenes ind på energibesparelser over 10 år. Kommunen har mulighed for at låne pengene, så det kommer ikke til at påvirke kommunens husholdningsbudget.
Rådgiverudbuddet kan findes på www.udbud.dk
Kurser i udbudsret:
http://www.byggekurser.dk/kursus/udbudsret-for-praktikere/
Kurser i udbudsmateriale:
http://www.byggekurser.dk/kursus/udbudsmateriale/