Byggejura: standardforbehold giver ofte hovedbrud

Anvendelse af standardforbehold kan være fornuftig i mange sammenhænge, men giver ofte anledning til hovedbrud i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbudsforretninger

Anvendelse af standardforbehold kan være fornuftig i mange sammenhænge, men giver ofte anledning til hovedbrud i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbudsforretninger med den konsekvens, at den offentlige ordregiver må forkaste et i øvrigt attraktivt tilbud.

De udbudsretlige regler indeholder ikke nogen definition af, hvad der skal forstås ved ”forbehold”, men der synes at være enighed om, at et forbehold er en tilkendegivelse i tilbudsgivers tilbud, som indebærer en afvigelse fra udbudsgrundlaget. Det afgørende er altså ikke, om tilkendegivelsen er betegnet som en præcisering, en forudsætning eller et forbehold, men derimod om tilkendegivelsen medfører, at tilbuddet afviger fra udbudsgrundlaget.

”Standardforbehold” må forstås på samme måde, men adskiller sig fra øvrige forbehold ved at være formuleret af byggeriets brancheorganisationer som faste forbehold, der kan anvendes af organisationernes medlemmer fra gang til gang.

Læs mere om standardforbehold i dansk byggeri her:

http://www.byggekurser.dk/nyheder/standardforbehold-giver-ofte-hovedbrud/

..eller i juniudgaven af magasinet Byggeplads.dk Byggekurser.dk arrangerer kurser i udbudsret 18. september i Aarhus og 25. september i København. Tilmeld dig et af kurserne her: www.byggekurser.dk

Foto: advokat Jesper Petersen Bach, Abel & Skovgård Larsen advokatfirma underviser på efterårets kurser i udbudsret.