Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop sendt et lovforslag til en dansk udbudslov i høring. Samtidig har udbudslovsudvalget offentliggjort den rapport, som ligger til grund for lovforslaget.
Regeringen nedsatte i juni 2013 udbudslovsudvalget, som fik til opgave at udarbejde et forslag til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer udbudsdirektivet i dansk ret.
Danmarks første udbudslov har primært til formål at gennemføre udbudsdirektivet (direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud). Med lovforslaget indføres dog samtidigt nye regler for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU-tærskelværdierne, idet tilbudslovens annonceringsregler ophæves. Endvidere foreslås en række konsekvensændringer i håndhævelsesloven.
198 paragraffer
Advokat og ekspert i udbudsret Jesper Petersen Bach fra Fønix Advokater siger om lovforslaget:
- Som altid når nye regler skal søsættes er det fornuftigt med en god portion skepsis. Lovforslaget indeholder ikke mindre end 198 paragraffer, som offentlige ordregivere og private virksomheder må forholde sig til. Hertil kommer, at man ikke kan nøjes med at forholde sig til den danske udbudslov, men samtidig må forholde sig til udbudsdirektivet, som indeholder i alt 94 artikler. Det må alt andet lige give anledning til bekymring hos de offentlige ordregivere for, om udbud med afsæt i den nye udbudslov og udbudsdirektivet kan gennemføres mere effektivt og ressourcebesparende end tidligere, siger Jesper Petersen Bach og tilføjer:
- F.eks. indfører lovforslaget en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet. Dette er i god harmoni med gennemsigtighedsprincippet, som altid bør spille en fremtrædende rolle i udbudsforretninger. Men hvis evalueringsmodellen efter modtagelse af tilbud fra de bydende konkret viser sig uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har ordregiver måske ikke andre muligheder end at annullere udbuddet. Og det er i hvert fald ikke ressourcebesparende – hverken for ordregiver eller for de deltagende tilbudsgivere, siger Jesper Petersen Bach.
Centrale elementer i lovudkastet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver i høringsbrevet følgende centrale elementer i lovudkastet:
- Fleksible procedurer: Lovudkastet udvider adgangen til de fleksible udbudsprocedurer for konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling.
- Innovationspartnerskaber: Lovudkastet giver mulighed for at benytte en ny udbudsprocedure til innovative indkøb kaldet innovationspartnerskaber. Denne udbudsprocedure giver mulighed for at indgå en eller flere længerevarende partnerskabskontrakter med henblik på at udvikle et produkt eller en ydelse og understøtter dermed innovation.
- Dialog: Lovudkastet understøtter dialog i de udbud, der gennemføres efter procedurerne for offentligt og begrænset udbud. Dialogen understøttes ved, at det i lovforslaget gøres klarere, at offentlige ordregivere kan gennemføre indledende markedsundersøgelser og ved at gøre det klarere, hvordan ordregivere kan rådføre sig med økonomiske aktører, der er potentielle tilbudsgivere, uden at disse udelukkes fra det efterfølgende udbud.
- Gennemsigtighed i tilbudsevalueringen: Lovudkastet indebærer et krav om, at en ordregiver på forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive den valgte evalueringsmetode samt beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
- Kortere tidsfrister: Lovudkastet giver mulighed for at gøre brug af kortere minimumstidsfrister, end der anvendes i dag.
- Tidlig offentliggørelse: Lovudkastet indebærer, at ordregiver fremover skal offentliggøre udbudsmaterialet samtidig med udbudsbekendtgørelsen. Det betyder, at offentlige ordregivere tidligere skal fastlægge kravspecifikationer o.l., men også at de økonomiske aktører har et bedre grundlag for at vurdere, om de ønsker at deltage i udbuddet.
- Rammeaftaler: Lovudkastet indeholder bestemmelser, der udtrykkeligt tager stilling til de forhold, der tidligere har givet anledning til tvivl i forbindelse med rammeaftaler. Det fremgår bl.a. af lovudkastet, at samme rammeaftale kan tillade både direkte tildeling og miniudbud, at en ordregiver kan indgå eller anvende flere rammeaftaler med et sammenfaldende sortiment, samt at der på grundlag af en rammeaftale kan indgås kontrakter, der kan have karakter af at være løbende forhold, også kaldet periodekøbskontrakter. Derudover indeholder udkastet bestemmelser, der fastlægger en klar ansvarsfordeling mellem indkøbscentraler og brugere heraf.
- Ændringer af kontrakter: Lovudkastet indeholder bestemmelser, der udtrykkeligt regulerer forholdene vedrørende kontraktændringer. Lovudkastet giver f.eks. større fleksibilitet til at foretage ændringer af en indgået kontrakt.
- Små og mellemstore virksomheder: Lovudkastet indebærer forbedringer for små og mellemstore virksomheders mulighed for at deltage, når det offentlige sender opgaver i udbud. Offentlige ordregivere skal i forbindelse udbud fx overveje, om opgaven med fordel kan opdeles i mindre dele, ligesom der indføres en pligt for ordregivere til at begrunde, hvorfor et konkret udbud ikke deles op. Derudover må ordregivere ikke må stille større krav til virksomhedernes minimale årsomsætning end det dobbelte af kontraktens værdi.
- Underentrepriser: Lovudkastet indebærer, at ordregiver kan bede om at få oplyst, om en hovedleverandør forventer at få en underleverandør til at udføre dele af opgaven. Lovudkastet understøtter også tilsyn med, om underleverandører overholder sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige regler, idet ordregivere kan vælge at udelukke en underleverandør, der ikke har overholdt gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område.
- Enklere dokumentation: Lovudkastet indebærer, at tilbudsgivere fremover skal kunne benytte en form for egenerklæring kaldet et fælles europæisk udbudsdokument som dokumentation. Det vil som udgangspunkt kun være den vindende tilbudsgiver, der skal fremsende fuld dokumentation.
- Særlig indkøbsordning for sociale tjenesteydelser (light-regimet): Med lovudkastet indføres en særlig ordning for en række sociale og andre specifikke tjenesteydelser, og lovudkastet giver ordregivere en større fleksibilitet i forbindelse med denne type indkøb.
- Enklere regler for indkøb under tærskelværdien uden klar grænseoverskridende interesse: Lovudkastet indeholder nye regler for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdi uden grænseoverskridende interesse. Disse indkøb er i dag som udgangspunkt reguleret i tilbudslovens afsnit II. Lovudkastet indebærer, at annonceringspligten erstattes af simplere regler om, at ordregiver i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdien og uden grænseoverskridende interesse skal sikre sig, at købet foregår på markedsmæssige vilkår.
- Enklere regler for indkøb under tærskelværdien med klar grænseoverskridende interesse: Lovudkastet indebærer et nyt enkelt regelsæt for indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdien, der har grænseoverskridende interesse. De nye regler giver ordregiver øget fleksibilitet i forbindelse med mindre indkøb.
- E-udbud: Udbudsdirektivet indebærer, at alle udbud fra 2018 skal gennemføres elektronisk. Indkøbscentraler skal bruge e-udbud allerede fra april 2017. Den endelige danske model for e-udbud afventer et igangværende standardiseringsarbejde i EU, og lovudkastet lægger derfor op til, at reglerne om e-udbud implementeres senere ved bekendtgørelse.
- Bæredygtige indkøb: Lovudkastet præciserer, at ordregivere kan benytte livscyklusomkostninger, som kriterium for tildeling af kontrakten. Lovudkastet giver også mulighed for, at ordregiver kan henvise til bestemte mærkningsordninger, når de stiller krav til varer, ydelser eller bygge- og anlægsarbejder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat frist for afgivelse af høringssvar til den 8. januar 2015, og loven skal efter planen træde i kraft den 1. oktober 2015.
Link til lovforslaget og udbudslovsudvalgets rapport mv.: http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/42280
