C.F. Møller har over de sidste dage været nævnt gentagne gange i forbindelse med Jyllands Postens artikelserie om udbuddet af et nyt Akuthus til Bispebjerg Hospital. C.F. Møller har ikke tidligere i denne forbindelse udtalt sig om sagen, men vi finder det - af hensyn til ansatte, forretningsforbindelser og til arkitektstanden - relevant at præcisere, at; C.F. Møller aldrig tidligere har indledt en klagesag i anledning af en tabt projektkonkurrence, hedder det i en udtalelse fra Julian Weyer, arkitekt maa og partner i C.F. Møller.
- Når vi, sammen med vores samarbejdspartnere Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, vælger af klage i denne sag, er det, fordi vi anser det som yderst væsentligt at sikre, at udbudsprocesserne, som vi som ingeniører og arkitekter deltager og investerer betydelige ressourcer i, følger de spilleregler, lovgivningen og de relevante konkurrenceprogrammer fastlægger. I en klagesag vurderes det som udgangspunkt ikke, om det bedste projekt har vundet. Relevant i en klagesag er det primært, om processen, der har ført til valget af et givent projekt, har fulgt spillereglerne, så samtlige bydende har fået en fair bedømmelse, skriver Julian Weyer og fortsætter:
- C.F. Møller bliver, efter at sygehusets ledelse og det tyske rådgiverteam har afsluttet den tredje - eller måske fjerde - bedømmelse af Bispebjergprojektet, gjort opmærksom på, at Bispebjergprojektets øvrige eksterne rådgivere, og flere af projektets medarbejdere, ikke alene er meget uenige i den sidste bedømmelse, som de ikke kan stå inde for, men også har opfattet processen frem mod afgørelsen som værende særdeles problematisk som nærmere afspejlet i Jyllands Postens artikler.Det følte vi, at vi var nødt til at reagere på. Det skylder vi selvfølgelig os selv, men vi føler også, at vi skylder vores branche at reagere på de oplysninger, vi fik om en proces, der fremstod som værende langt fra sædvanlig, og som stillede væsentlige spørgsmålstegn ved upartiskheden i tilbudsbedømmelsen, som vi indtil da havde næret en udpræget tillid til. Vi kan i øvrigt konstatere, at også det andet team i konkurrencens afsluttende fase har indgivet en klage, siger Julian Weyer og fortsætter:
- Den efterfølgende kritik, Bispebjerg Hospital udtaler af vores projekt i forhold til lokalplanforhold, er til stadighed svær at forstå henset til stadsarkitektens udtalelser om, at C.F. Møller-projektet, af alle projekter, var det, der krævede den mindste dispensation fra lokalplanen, også efter 2. fase. Men - hvor stolte vi end er af vores projekt, som samtidig var 14,5 millioner kroner billigere målt på rådgiverhonorar end det vindende projekt, så ønsker vi at fastholde, at det relevante her ikke er, hvilket projekt, der måtte være bedst. Det relevante er fokus på en proces, hvor ledende medarbejdere ved Bispebjerg Hospital, efter vores oplysninger, meget tidligt i processen ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen, hvor professionelle og faglige bedømmelser blev tilsidesat og vendt på hovedet, hvor medarbejderes faglige vurderinger blev undertrykt og tilsidesat. En proces, der så langt fra opfylder udbudslovgivningens krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Dette ser vi frem til Klagenævnets afgørelse af, siger Julian Weyer.