Tagspecialisten Lindab har for nylig leveret 16.000 m2. Topline ståltag til 110 rækkehuse i en boligforening i Munkebo. Den store ordre er bare ét eksempel på, at den stilfulde og holdbare tagløsning er populær, når der skal renoveres tag i større skala.
Arbejdet med det omfattende tagprojekt i Munkebo har været i gang siden efteråret 2013, hvor entreprenøren Guldfeldt tømrer og snedker i Odense har foretaget komplette tagrenoveringer af i alt 110 rækkehuse fra 60’erne og 70’erne med efterisolering og montering af nyt tag med udhæng og tagrender.
Projektet er et eksempel på ståltagets popularitet til større renoveringsopgaver. Det skyldes ifølge tagleverandøren Lindab, at det er en nem, solid og økonomisk løsning.
”Når man skal renovere ældre byggerier, kan det både være dyrt og bøvlet at skaffe sig af med det gamle eternittag. Men med en tagløsning i stål er det muligt at montere taget direkte ovenpå det gamle tag. Det giver en solid løsning, og gør det muligt at udnytte det gamle tag som isolerende undertag,” forklarer salgschef Peter Thomsen fra Lindab.
Det er særligt større renoveringsprojekter, der har gavn af ståltaget, da det er en praktisk og omkostningsbevidst løsning, som samtidig holder sig pæn i mange år.
”Hos Lindab er vi ordreproducerende. Det vil sige, at vi laver ståltaget på længdemål, så det passer præcis til de bygninger, der skal renoveres. Det gør det utroligt fleksibelt, nemt at håndtere og sikrer et strømlinet udtryk, som er vigtigt ved store projekter med mange boliger,” forklarer Dan Jensen.
”Og så er spildet minimalt, så omkostningerne holdes nede,” siger han.
Ved renoveringsprojektet i Munkebo ønskede arkitekterne et mat ståltag, som gav et roligt look, der passede til rækkehusenes ydre. Valget af tagløsning faldt derfor naturligt på Lindabs Topline tagstensprofiltag i stål, som er det eneste matte ståltag på markedet.
”Sammenlignet med andre ståltage har Lindab Topline en højere profilering, der giver taget en stilfuld karakter. Samtidig er stålpladernes forkant faconklippet, så taget får det originale tegllook med usynlige samlinger og en harmonisk afslutning ved tagrenden,” siger Dan Jensen.
En anden fordel er, at ståltaget kræver minimalt vedligehold. Tagets overflade sikrer eksempelvis, at mos, alger og andet skidt nemt skylles væk, når det regner. Det betyder at taget holder sig flot i mange år stort set uden vedligeholdelse.
Fakta om Lindab Topline ståltag
Yderligere oplysninger
Salgskonsulent Dan Jensen, Lindab: 73997373 eller DDSJ@Lindab.dk
Salgschef Peter Thomsen, Lindab: 73997373 eller PHT@lindab.dk
Foto: I en boligforening i Munkebo har 110 boliger gennemgået en omfattende tagrenovering. Bygherren valgte et Topline ståltag fra Lindab, der er en praktisk og stilfuld løsning som samtidig kræver minimalt vedligehold.