Lindab opruster på butiksfronten i Jylland

Den danske ventilationsproducent Lindab opruster i Jylland. I Viby ved Aarhus og Aalborg har Lindab investeret i to nye Pro Shop-butikker, hvor de professionelle ventilationsentre-prenører og montører kan handle, få rådgivning og høj service under et og samme tag.

​”Vi lægger stor vægt på at være til stede i lokalområdet. Det er vigtigt for at fastholde og udbygge vores markedsandel,” siger Puk Spencer, salgsdirektør i Lindab.
 
I forvejen findes der Lindab Pro Shop-butikker i Skovlunde og Hvidovre. Dermed er Lindab nu repræsenteret både øst og vest for Storebælt med sit koncept, der ud over Pro Shop-butikker også omfatter lager til afhentning af varer efter ordre og små støtteproduktioner af rektangulære kanalsystemer. Dermed er det en samlet lokal pakkeløsning, som Lindab tilbyder sine kunder.
 
”Vi satser målrettet på at give kunderne en personlig service og rådgivning. I Pro Shop-butikkerne er vore medarbejdere parate med råd og vejledning, når kunderne har behov for det. Vi kombinerer med andre ord vores viden om ventilation og vores indsigt i den enkelte kundes forretning med en professionel og personlig oplevelse,” siger Puk Spencer.
 
De to nye Pro Shop-butikker i Viby og Aalborg er en markant opgradering af to eksisterende butikker med det formål at præsentere Lindabs produkter bedre og dermed også øge salget, forklarer Puk Spencer. I løbet af en dag kommer der 75-100 professionelle kunder i butikken.
 
I butikkerne udbydes der en bred vifte af produkter lige fra måleudstyr til skruer og tætningsmateriale, som kunderne anvender i forbindelse med hovedproduktet – rør og fittings til ventilation.
 
Lindab har ikke aktuelle planer om at etablere flere Pro Shop-butikker.
 
”Men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kommer flere Pro Shop-butikker. Nu vil vi i første omgang måle effekten af de butikker, som vi har etableret,” siger Puk Spencer.

Denne artikel er publiceret af Lindab A/S i kategorien

Flere artikler fra Lindab A/S

Lindab julekalender 2015

Vind flotte julegaver fra Lindab hele december måned. Svar rigtigt på dagens spørgsmål, så deltager du automatisk i konkurrencen om dagens...

Lindab booster onlinesalget med ny webshop

Øget kundetilfredshed og stigende onlinesalg. Det er bare to af de fordele som virksomheden Lindab har oplevet siden de i juni lancerede en...

Byggeriets leverandører modtager positive kreditvurderinger

Selvom krisen efterhånden er drevet over, så tegner bygge- og anlægsbranchen sig stadig for den største andel af konkurser i Danmark. Men...

Tættere samarbejde kan øge produktiviteten i byggeriet

Der er store gevinster at hente, hvis byggebranchen bliver bedre til at skrue op for produktiviteten. Det viser en nyligt offentliggjort...

Lindab opruster på butiksfronten i Jylland

Den danske ventilationsproducent Lindab opruster i Jylland. I Viby ved Aarhus og Aalborg har Lindab investeret i to nye Pro Shop-butikker,...

Kunderne kårer Lindab til årets leverandør

Januar 2015Kunderne kårer Lindab til årets leverandørLindab A/S er blevet kåret som årets leverandør 2015. Bag kåringen står...