Dummebøder, hvis den elektroniske ejerbog ikke opdateres senest 15. juni

Hidtil har et selskabs ejerbog kun skullet føres hos selskabet, men i dag har selskaber også pligt til at registrere ejerforholdene i det offentlige elektronisk ”Ejerregistret”.  Sker det ikke, kan det straffes med bøde.

”Det kommer bag på flere virksomhedsejere, at de selv ved ændringer helt  ned til 5 % skal foretage en registrering. Det er ofte ved udtrædelse af fx medarbejderaktionærer, at ejerandelen ligger i dette niveau”, forklarer advokat Simon Hauch fra ADVODAN i Kgs. Lyngby.

Det offentlige ejerregister vil være tilgængeligt for alle, herunder offentlige myndigheder som f.eks. SKAT. Registreringen skal skabe gennemsigtighed og være med til at forebygge hvidvask.

Advokat Simon Hauch fortæller, at det udløser bøder, hvis man ikke foretager korrekt registrering i det elektroniske ejerregister.

Tjek, om du har styr på fakta

Din virksomhed skal registrere hver enkelt ejers navn, bopæl og cpr.nr. for fysiske personer og navn, cvr.nr. og hjemsted for selskaber.

Samtlige ejere, som besidder mere end 5 % af ejerkapitalen eller stemmeandelen, skal fremgå af registret.

Hvis et selskab har ændret ejer- eller stemmeforhold efter den 15.12.2014 skal selskabet registrere ændringerne inden for en frist på 14 dage.

Selskaber, der blev stiftet før den 14.12.2014 eller tidligere, og ikke har foretaget ændringer i ejerforholdene, har frem til  15.06.2015 til at foretage registreringen af deres nuværende ejerforhold.

 

Yderligere information

Advokat Simon Hauch, telefon  46 14 51 13, email siha@advodan.dk 

ADVODAN LYNGBY

ADVODAN LYNGBY er et alsidigt advokathus som kan det meste og med specialister i arveforhold, bolig og ejendomshandel, etablering af virksomhed, kontraktforhold og familieret.

Denne artikel er publiceret af vonbulow.co i kategorien

Flere artikler fra vonbulow.co

Renoveringsprojekter kræver klar og tydelig kommunikation

På Jens Warmings Vej i København arbejdes der for fuld kraft på at anlægge nye grønne arealer, flisebelægning, legepladser,...

Dummebøder, hvis den elektroniske ejerbog ikke opdateres senest 15. juni

Hidtil har et selskabs ejerbog kun skullet føres hos selskabet, men i dag har selskaber også pligt til at registrere ejerforholdene i det...

Kan blive dyrt at betale kontant

En stramning af hvidvaskloven skal gøre det sværere at hvidvaske sorte penge eller at udføre sort arbejde. Erhvervsdrivende skal være meget...

Nyt advokatnetværk i Hovedstadsregionen

Den nye trend med lokalt fokus rammer også advokatbranchen. 11 advokatvirksomheder står bag lanceringen af Alliance Advokater, som er en...

Ny salgsmetode booster boligsalget og ophæver stavnsbindingen til én enkelt ejendomsmægler

Med 75.000 boliger til salg og liggetider, der nærmer sig år, skal der ske noget med boligsalget. Multibolig er navnet på et helt nyt salgs...

Nye takter på vej når byggebranchen ”går i kødet på hinanden”

”Der er engang én, som har sagt til mig, at et erhvervssamarbejde på mange måder minder om et ægteskab: Uanset gode hensigter og...