Flaskehalse truer industrien

Man hører det snart fra alle sider. 2015 bliver året, hvor det økonomiske opsving for alvor tager fat i Danmark og resten af Europa. Industriens beskæftigelse er da også steget de seneste syv kvartaler i træk, og Dansk Metal vurderer på den baggrund, at Danmark kan se frem til 12.000 flere industriarbejdspladser i 2016.

Men bag optimismen og de gode prognoser lurer næste store udfordring: at tiltrække kompetent arbejdskraft til de danske produktionsvirksomheder. I hvert fald hvis man skal tro Lise Daldorph, som er afdelingsleder for eksport og internationalisering i brancheforeningen Arbejdsgiverne.

”Stort set alle virksomheder, som jeg taler med, kan ikke følge med efterspørgslen og må derfor sige nej tak til ordrer. Og så ender opgaverne som regel med at gå til andre virksomheder i udlandet,” forklarer hun. 

Flaskehals kvæler væksten

En af de virksomheder, som har mærket flaskehalsproblemerne på egen forretning, er den nordjyske koncern DS Stålkonstruktion A/S. Allerede tilbage i 2004 begyndte virksomheden at ansætte veluddannet udenlandsk arbejdskraft, da det var svært, at tiltrække danske medarbejdere til produktionsfaciliteterne i Hobro. I dag udgør udenlandske ingeniører, 3D-tegnere og produktionsmedarbejdere 30-40 procent af den samlede arbejdsstyrke i DS Stålkonstruktion.

”Vi vil gøre alt hvad vi kan for at fastholde produktionsarbejdspladserne her i Nordjylland, og derfor er vi dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Alle vores udenlandske medarbejdere i Danmark arbejder på danske vilkår, så for os er det udelukkende manglen på kompetente hænder, der får os til at kigge mod udlandet,” siger Kent Hejn Kristensen, der er administrerende direktør i DS Stålkonstruktion A/S.

DS Stålkonstruktion afleverer regnskab den 30. juni og det tegner til, at blive virksomhedens bedste i mange år. Men ifølge direktøren er flaskehalsen allerede nu en alvorlig væksthæmmer for virksomheden, der eksporterer 75 procent til udlandet.

Koster danske arbejdspladser

Tal fra Dansk Metal viser, at ledigheden blandt deres medlemmer er nede på 4 procent på landsplan og i visse områder helt nede på 2,1 procent. Det er så lavt, at der stort set ikke er arbejdskraft at få i dele af landet. Det paradoksale ved den lave ledighed er, at det kan komme til at koste danske arbejdspladser, fordi virksomhederne begynder at outsource produktionsopgaver til udlandet, hvor udbuddet af arbejdskraft er større og mere kompetent.

”En ting er, at det er svært at tiltrække medarbejdere. Men vi oplever desværre også, at den udenlandske arbejdskraft ofte er mere fleksibel end den danske. Det betyder, at vi både bliver nødt til at importere arbejdskraft og outsource flere funktioner til udlandet, og det koster selvfølgelig danske arbejdspladser i sidste ende,” forklarer Kent Hejn Kristensen.

”Samtidig resulterer flaskehalsen i et pres på lønnen og dermed en forringelse af vores konkurrenceevne. Det er en rigtig dårlig start, nu her hvor vi knap er ude af krisen,” siger han.

Opkvalificering er kun en del af løsningen

Kent Hejn Kristensen peger på, at den teknologiske udvikling stiller nye krav til den klassiske industriarbejder, der i dag skal håndtere robotter og avanceret teknologi, som indgår i store dele af DS Stålkonstruktions produktion.

”Vi forsøger hele tiden at uddanne og opkvalificere vores egne medarbejdere, så vi kan følge med udviklingen. Men det ændrer ikke ved, at vi i sidste ende stadig mangler kompetencer til vores virksomhed, og de er meget svære at finde i vores område,” siger Kent Hejn Kristensen.

Han fremhæver eksempelvis, at 1.627 industriteknikere gik på pension i 2011-2013, mens der i samme periode kun blev udlært 756 nye industriteknikere.

Hele Danmarks problem
Tendensen er ifølge Lise Daldorph fra Arbejdsgiverne stort set den samme, lige gyldigt hvor i landet man kigger hen. Den rette danske arbejdskraft findes simpelthen ikke.

”Det er jo faktisk lidt vanvittigt. Vi har kunden, kompetencen og produktionsapparatet, men vi mangler medarbejderen til at udføre arbejdet. Og så i øvrigt i et land, hvor vi bruger mange ressourcer på uddannelse. Det harmonerer virkelig dårligt med, at vi gerne vil have flere virksomheder i gang med eksport, så vi kan øge velfærden,” forklarer Lise Daldorph.

Hun mener, at politikerne bør fokusere mere på at få uddannet kvalificeret arbejdskraft til industrien, hvis produktions- og eksportniveauet skal fastholdes.

”Mangel på kvalificeret arbejdskraft i vores industrivirksomheder berører ikke kun industrien. Det er hele Danmarks problem,” siger hun.