Automatisk brandalarmering i sportshaller

- Behovet for hurtig detektering af brand er grunden til, at stadig flere idrætshaller får installeret automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg), fortæller inspektør Kim Kragh Jespersen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

For at man skal kunne stole på et ABA-anlæg, stilles der store krav til anlæggets kvalitet og vedligeholdelse. Både i sportshaller og andre steder skal anlæggene installeres efter kravene i DBI retningslinje 232, Automatiske brandalarmanlæg. Desuden skal anlæggene inspiceres regelmæssigt af et akkrediteret inspektionsorgan, som f.eks. DBI, for at sikre, at de fungerer, som de skal.

Anlægstyper og -systemer

Inspektør Kim Kragh Jespersen, DBI.

- I traditionelle anlæg installeres et større antal punktrøgdetektorer under loftet, hvor hver detektor typisk har et dækningsområde på 80 kvm. Det er imidlertid en anlægsform, som er forbundet med relativt store omkostninger til vedligeholdelse af de mange detektorer under loftet, siger Kim Kragh Jespersen og fortsætter:

- I dag findes også andre typer detektorer og systemer, som kan opfylde mere specifikke detekteringsbehov, og som gør installationen mere fleksibel. F.eks. er systemer med linjerøgdetektorer blevet almindelige i blandt andet halbygninger. Disse detektorer har den fordel, at de kan erstatte adskillige punktdetektorer, hvilket betyder, at der kan spares udgifter både til installation og til den løbende vedligeholdelse, siger Kim Kragh Jespersen.

En linjerøgdetektor fungerer ved, at en lysstråle sendes gennem det rum, hvor der skal detekteres for røgudvikling. Hvis lysstrålen afbrydes af røg, registreres det af en modtager, som derefter aktiverer alarmanlægget.

Særlig følsomhed

- Et andet princip, som har vundet frem, er aspirationsanlæg, som er et særlig følsomt system, der kan opdage brand tidligt i forløbet. Disse anlæg fungerer ved, at luften via et rørsystem suges gennem et udstyr, hvor luftens indhold af eventuelle røgpartikler analyseres særlig grundigt, siger Kim Kragh Jespersen og tilføjer:

- I haller, der benyttes til arrangementer, hvor man for eksempel bruger scenerøg og lignende, kan man installere CO-detektorer, som kan skelne den falske røg fra rigtig brandrøg. Derved vil man kunne undgå fejlalarmer.

Fejlalarmer

Ved de fleste ABA-anlæg vil der dog være større eller mindre risiko for, at der kan opstå fejlalarmer – eller blinde alarmer, som det også kaldes. Det kan skyldes røg fra håndværksarbejde eller måske uventet, ekstraordinær røg fra køkkenet. For linjerøgdetektorer kan årsagen til blinde alarmer være, at lysstrålen, som skal opfange røgudviklingen, afbrydes utilsigtet. Det kan ske, hvis man for eksempel kommer til at hejse et net til baneadskillelse op gennem detektorens lysstråle.

- Blinde alarmer betyder, at brandvæsenet må rykke ud, hvilket dels kan koste hallen penge, dels vil belaste redningsberedskabet helt unødvendigt. For at undgå blinde alarmer er det vigtigt at fastlægge hensigtsmæssige retningslinjer for anlæggets daglige håndtering og at sikre, at hallens ansvarlige driftspersonale instrueres og oplæres i anlæggets korrekte håndtering, siger Kim Krag Jespersen og tilføjer.

- Det er dog helt afgørende, at ABA-anlægget bliver projekteret korrekt og hensigtsmæssigt fra starten. Herunder er det vigtigt at vælge de rigtige detektorer og anlægstyper samt at sørge for detektorernes rette placering, så anlægget passer til den pågældende hal og de aktiviteter, der skal kunne finde sted i den.