Sikringsvirksomheden Kibo System A/S introducerer nu en ny skydeport, der åbner og lukker med en hastighed på 0,72 meter pr. sekund. Kibo Skydeport SKP 500, som er udviklet via den nyeste forskning inden for 'Easy Sliding Gate Technology', er en selvbærende, automatisk skydeport, der fortrinsvis er fremstillet af alu-komponenter. Motor, kontrol og sikkerhedssystem er integreret, hvorved porten fremstår som en komplet og meget brugervenlig enhed.
Som standard leveres skydeporten med portautomatik samt sikkerhedsudstyr i henhold til gældende regler – eksempelvis nødstop, sikkerhedslister og udtag for kortlæser. Den automatiske version er med åbningsbredder 250 til 500 cm og højderne 200 og 250 cm. Hanekam medfølger. Selve udfyldningen er runde balustre i aluminium og den er certificeret i henhold til NEN-EN 13241-1.