Alectia køber Logisys

Rådgivningsvirksomheden Alectia styrker logistikområdet med opkøbet af den danske konsulent- og logistikvirksomhed Logisys

Alectia har nu gjort sit niende opkøb siden 2005. Adm. direktør i firmaet Jens Moberg siger:

 - Logisys er en spændende og fagligt yderst kompetent konsulentvirksomhed, der kan styrke os på logistik og business consulting-området. Logisys kunder er primært fødevare- og byggevareproducenter, og i de sidste par år har de udviklet fremtidens strategi for vareforsyning på flere hospitaler. Alectia står stærkt i disse brancher i forvejen, så vi kan uden tvivl i fællesskab udnytte synergierne, skabe endnu bedre løsninger for vores kunder og vækste yderligere, siger Jens Moberg.

Logisys vil i fremtiden fortsat have fokus på kernekompetencerne omkring intelligent logistik som en del af Alectia.