Termiske kameraer skal optimere halkapaciteten

Der er et stort potentiale i at udnytte de danske idrætshaller bedre. Formentlig går der i dag op til 30 til 40 procent af halkapaciteten tabt ved dårlig udnyttelse. Hvis man kunne udnytte denne ledige kapacitet, svarer det til, at man på landsplan byggede mellem 900 og 1.200 nye idrætsfaciliteter.

Aalborg Universitet og Aalborg Kommune vil med støtte fra Nordea-fonden og Lokale- og Anlægsfonden udnytte varmefølsomme kameraer til at vise, hvordan idrætshaller egentlig bliver brugt.

Projektet, der går i gang 1. januar 2012, skal udvikle et værktøj, der automatisk kan analysere, hvordan hallerne bliver brugt. I første omgang skal udstyret kunne registrere, hvor mange der er i hallen, og hvor i hallen de befinder sig. På lidt længere sigt er håbet, at udstyret også automatisk kan analysere typen af aktivitet: om det er elite- eller breddeaktiviteter, og om det er kvinder, mænd eller børn. De personer, der filmes, ses kun som lysende pletter på optagelserne og kan derfor ikke genkendes.

- Antallet af idrætsaktive er stigende. Samtidig er de kommunale budgetter under pres og bliver udfordret af de idrætsaktives facilitetsbehov. Derfor er vi nødt til at finde bedre måder at udnytte vores idrætsfaciliteter på. For eksempel kan den store idrætsbane på 20x40 meter ofte deles op til flere forskellige idrætsgrene på samme tid, i stedet for at udøvere af en enkelt idrætsgren booker hele banen, men kun bruger halvdelen eller en fjerdedel af den. Men vi har brug for meget mere viden om, hvordan de aktive egentlig udnytter deres tid i idrætshallen, og det vil dette projekt være med til at give os, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Det forventes, at der medio 2013 er udviklet et system, der kan tælle antallet af brugere, angive deres placering i hallen og præsentere disse data på en lettilgængelig måde. Med udgangen af 2014 er det forhåbningen, at systemet bl.a. kan analysere typen af aktiviteter.