Komfort kommer i første række

Renovering er ikke kun en mulighed for at opnå og tilføre generelle forbedringer på bygningerne. Det kan også give øget komfort til brugerne af bygningen og lavere energiforbrug
Tekst: 

- Når vi arbejder med demonstrationsprojekterne i Plan C, er det vigtigt for os at anskue projekterne ud fra en helhedsbetragtning. Vi laver ikke bare energirenoveringer. Vi laver renoveringer.

Sådan opsummerer projektleder Thomas Grage fra Bo-Vest (Boligsamarbejdet på Vestegnen ved København) de intentioner, som folkene bag Plan C’s delprojekt ’Renovering med merværdi’ har sat sig for at opfylde.

I udgangspunktet kan man se energirigtig renovering som en teknisk udfordring, der skal løses, med mere isolering, vinduer med lavere U-værdi, varmepumper med meget mere. Man kan også se på en energirigtig renovering som en mulighed for at opnå og tilføre generelle forbedringer og øget komfort til brugerne af bygningen.

Følelsen af renovering

- Udover at have fokus på energi og kilowatt-timer, miljø og klima skal vi have fokus på det helt grundlæggende: At vi bygger huse for mennesker. Ofte er det de ‘bløde’ værdier, som ikke umiddelbart kan måles i kroner og kWh, der har den største betydning for, om en renovering opleves som vellykket af de mennesker, der bruger bygningen, siger Thomas Grage.

Plan C er Vestegnens strategiske partnerskabsprojekt om energirenovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger. En arbejdsgruppe herunder har opsamlet og gennempløjet meget af den viden, der findes om energi­renovering. I første omgang har de præsenteret deres resultater i en rapport og i en medfølgende samling af links, hvor man kan søge viden om emnet.

Helhedsorienteret

Et af de danske eksempler på helhedsorienteret renovering, som gruppen fremhæver, er Osramhuset (foto)  i Københavns Nordvest kvarter. Sidste år renoverede Københavns Kommune Valhalsgades gamle fabriksbygning. Her har kommunen ikke kun bragt bygningernes oprindelige energiforbrug ned med 65 pct. Den fik også skabt markant bedre muligheder for områdets børne- og ungekultur.

Et andet eksempel er Løkkebo daginstitution i Vallensbæk Kommune. Her er der kommet en såkaldt klimazone langs med hele kanten af huset. En 3,5 meter bred glaskarnap – uopvarmet, men godt isoleret. Her kan børnene hænge deres overtøj, sige farvel til far og mor, og skifte fra udesko til strømpesokker.

Thomas Grage supplerer med et eksempel fra Bo-Vest’s prøvehus i Hyldespjældet i Albertslund, hvor boligforeningen har valgt at lægge en stor mængde ekstra isolering i væggene. Det har givet mulighed for at skabe nogle dybe og meget anvendelige nicher til vinduerne. I taget har man lagt både ovenlys og solceller.

Involvering af beboere

At de tre former for bæredygtigheder hænger sammen og at deres synergieffekt kan måles på bundlinjen, kan en af Plan C’s partnere, det store boligselskab KAB, tale med om. De boliger, hvor beboerne ikke trives, lider under stor fraflytning. Et eksempel er et etage­byggeri med 50 boliger på Flintholm Allé. Her er fraflytningsprocenten helt oppe på 30, og boligselskabet oplyser, at det giver dem store udgifter.

- Derfor er det sund fornuft at involvere beboerne, når man står foran en renovering. Beboerne er med til at designe for eksempel deres nye badeværelser. Vi inddrager viden om, hvordan de har det mentalt og fysisk; den oplevede merværdi hos brugeren, siger Thomas Grage.

Plan C

Plan C er et strategisk partnerskabsprojekt om energirenovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger. Projektets 35 toneangivende partnere på tværs af kommuner, virksomheder inden for byggeri og cleantech samt videninstitutioner, er med til at tegne fremtidens marked for energirigtig renovering i hovedstadsregionen.