Højhus med indbygget biodiesel

Et ti-etagers højhus med algetanke i ydermurene er et realistisk fremtidsscenarium for havnen i Aarhus, mener en forskergruppe, der fredag blev kåret som vindere af årets Phd Challenge.

Ydermurene er lavet af glas med et hulrum af algetanke. Et rørledningssystem sørger for friske forsyninger af alger fra havet. I bygningen næres de af beboernes husholdningsaffald, og et centralt raffinaderi sørger for, at højhuset på havnen stort set hele tiden har adgang til grøn energi i form af biodiesel.

Sådan kan fremtiden måske komme til at se ud i følge det forskerhold, der netop er blevet kåret som vindere af årets PhD Challenge ved Aarhus Universitet.

- Vi har forsøgt at tænke helhedsorienteret og sætte alle vores kompetencer i spil for at finde en ny måde at tænke bæredygtige bygninger på, siger Martin Christiansen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Det er ikke nyt at arbejde med alger som forsyningskilde. Det særlige ved vinderforslaget er, at algerne er tænkt som en integreret del af bygningen i alle dens flader, så den får en optimal udnyttelse af dagslyset.

I vindergruppen er både forskere inden for det byggetekniske, bioteknologiske, mekaniske og computervidenskabelige område.

Forskerne har i to døgn dystet om at finde den mest innovative måde at nedbringe en bygnings energiforbrug på med udgangspunkt i et fiktivt etagebyggeri på havnen i Aarhus. Udfordringen blev stillet af byggekoncernen NCC og Aarhus Kommune.

- Vi synes, at forslaget med mikroalger i facaderne er en idé med spændende perspektiver, der er værd at arbejde videre med. Det er ikke udelukket, at det kan blive en mulighed i forbindelse med fremtidens byggerier, siger Frank Skov Jensen, projektudviklingschef i NCC Property Development A/S.

Forskerne har regnet på det og fundet frem til, at et højhus med mikroalger i ydermurene vil kunne producere cirka 93 procent af den energi, beboerne har behov for, under ideelle forhold.

Forskerne skal dog have fundet en løsning på, hvordan de kan planlægge og styre en optimal vækst i algetankene - især om vinteren, hvor adgang til sollys er begrænset. Og de skal finde en løsning, som er æstetisk og arkitektonisk tilfredsstillende.

- De foreløbige beregninger viser, at det rent konstruktionsmæssigt kan lade sig gøre at arbejde med alger i ydermurene. Men vi skal selvfølgelig også arbejde med højhusets æstetiske udtryk. De fleste forbinder alger med noget ulækkert, så der knytter sig en spændende designmæssig udfordring til det visuelle. Man kan sige, at et algehøjhus vil blive grønt i ordets bogstaveligste forstand. Alger lever af fotosyntese, og det er derfor nødvendigt med glasvægge, siger Martin Christiansen.

Ved fotosyntesen vil algerne forbruge kuldioxid fra lejlighederne og omsætte det til ilt og på den måde bidrage til at opretholde et sundt indeklima for beboerne i højhuset.

Phd Challenge er en ny forskerevent på Aarhus Universitet. Én gang om året samles ph.d.-studerende fra det ingeniørvidenskabelige område om at løse en teknologisk udfordring i samfundet.

I år har Phd Challenge fokus på Aarhus’ klimaudfordring. Forskerne er kommet med forslag til, hvordan man kan nedbringe byggeriets energiforbrug.