Entreprenørfirmaet Nissen og Co. er taget under konkursbehandling. Det har gennem nogen tid arbejdet på en rekonstruktion, der altså ikke er lykkedes
Firmaet har haft besøg af kurator, der skal opgøre boet efter, at firmaet nu har opgivet og er under konkursbehandling. Der har længe været snak om, at det gik dårligt for firmaet, beskrevet i såvel Kjerteminde Avis og Fyens stiftstidende.
Ifølge Fyens Stiftstidende er det byggeriet af et plejecenter i Gl. Egå ved Århus, der har tvunget firmaet til at opgive. Projektet omfatter 72 plejeboliger og et servicecenter på 6.000 kvadratmeter. Nissen og Co. har tabt penge på projektet og ifølge Fyens Stiftstidende har to underleverandører indgivet konkursbegæring.
Firmaet havde op til konkursen konkursen 26 medarbejdere. Tallet er nu nede på fire, der skal rydde op.