Øget risiko for fugtskader i bygninger

Klimaforandringerne og de skærpede energikrav til bygninger trækker i samme retning: Fugtproblemer. Ny udgave af SBi-anvisning og kurser om fugt i bygninger skal gøre byggeriets parter bedre til at forebygge fugtskader.

Klimaforandringerne ventes at medføre, at vi får kraftigere regnskyl, og at vandstanden stiger i de kystnære områder. Der kommer med andre ord mere fugt både fra oven og fra neden. Samtidig medfører de skærpede krav til varmeisolering og lufttæthed af vores bygninger, at der bliver risiko for opfugtning af vægge, gulve og lofter, hvis ikke man passer på.

Allerede i dag er fugt årsag til langt over halvdelen af alle byggeskader, bl.a. på grund af byggefugt, dårlige detaljer og forkert udført energieffektivisering og efterisolering. Og ifølge byggeforskerne kan man frygte endnu flere fugtskader i fremtiden:

- Der er øget risiko for fugtskader som følge af, at klimaforandringerne og de skærpede energikrav trækker i samme retning, vurderer seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København.

Fejl ved projekter

Ifølge Eva Møller opstår mange af skaderne på grund af fejl ved projektering eller udførelse. Hun understreger, at hverken klimaforandringer eller energikrav nødvendigvis behøver at give fugtproblemer.

- Hvis byggebranchen havde tilstrækkelig viden om, hvordan man effektivt forebygger fugtproblemer, ville der ikke være grund til nervøsitet”, konstaterer hun.

Bygningsreglementet er klar tale:

- Bygninger skal udføres, så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold”, hedder det i reglementet, som ydermere giver mulighed for at kræve fugtteknisk dokumentation i byggesager. Bygningsreglementets krav kan oversættes til seks V’er: Vis vand væk, vand volder vanskeligheder, siger Eva Møller.

I forlængelse af disse bestemmelser har Eva Møller og hendes kolleger på SBi udarbejdet en 250 siders anvisning om ’Fugt i bygninger’, som netop er kommet i en ny udgave og følges op af kurser om samme emne.

- Formålet med SBi-anvisningen om fugt i bygninger er at give byggebranchens professionelle en praktisk håndsrækning til at overholde Bygningsreglementets bestemmelser, så vi får mere fugtsikre bygninger”, siger anvisningens hovedforfatter, seniorforsker Erik Brandt.
Den første udgave af anvisningen udkom i 2009 og er nu blevet opdateret gennem en andenudgave, som bl.a. rummer ændringer vedr. lufttæthed og ventilationsforhold for tage.

Bygninger skal være lufttætte

Bygningsreglementet stiller nemlig også krav om, at nye bygninger skal være lufttætte, dvs. at der ikke må kunne slippe luft gennem gulve, vægge, lofter, døre og vinduer.

- Det sker ofte, at jeg bliver mødt med spørgsmålet, om det virkelig kan være sundt at bo i en plasticpose, og om al den lufttæthed ikke også gør, at bygningen holder på fugten og tager skade af det”, fortæller Erik Brandt, som gennem mange år har undervist på kurser om fugt i bygninger.
Hans svar er, at formålet med lufttæthed jo ikke er at undgå ventilation, men at man skal kunne kontrollere luftskiftet, bl.a. med hensyn til hvor meget luft der passerer, og hvor det sker. Ideen er bl.a. at undgå energispild og hindre indeklimaproblemer i form af trækgener.

- Når en bygning er velisoleret, er det særlig vigtigt, at der er styr på luften, så den varme, fugtholdige luft ikke trænger ud i konstruktionerne, hvor luftens indhold af vanddamp vil kondensere, hvis den rammer et tilstrækkelig koldt område, forklarer Erik Brandt.