BBP har vundet den indbudte konkurrence om det nye Humlebæk Idrætscenter, oplyser arkitektfirmaet i en meddelelse.
Teamet består tillige af Niras Rådgivende Ingeniører og Jönsson. Byggeriet forventes færdigt medio 2015 og bygherre er Fredensborg Kommune.
Idrætscenteret er en stor udbygning af den eksisterende Langebjerghal, og forslaget binder den sammen med udbygningen i et samlet bygningsanlæg. Udbygningen bliver 3.800 m² stor og rummer faciliteter til gymnastik, tennis, fitness og håndbold.
Fagdommerne skrev bl.a." Et saddelmotiv og facadens lyse farve gentages fra den eksisterende hal og Langebjergskolen, således at nyt og gammelt bindes sammen til en poetisk helhed. Tagene giver et flot rytmisk forløb og et poetisk gavlmotiv. Den simple geometri virker ærlig og tilpasser sig omgivelsernes på en naturlig måde"